Klubben

Jubilæums-interview med Kenneth From & Søren Skriver

De to tidligere FC Midtjylland-spillere, Kenneth From og Søren Skriver, sætter i et stort jubilæums-interview ord på fusionen i 1999 og de spæde år med den nye fodboldsatsning i det midtjyske.

14/10/24
Christian Rothausen
Foto: Augustine Akena, Frederik Præstiin

De var begge en del af fusionen i 1999. I dag er støvlerne lagt på hylden, men Kenneth From og Søren Skriver ser fortsat med stolthed tilbage på dengang, de var med til at sparke FC Midtjylland ind i midtjydernes såvel som danskernes bevidsthed.

– Vi var gået på sommerferie i Herning Fremad. Jeg sidder hjemme på terrassen, og så ringer ‘Ove P’. Han fortæller, at han bare lige vil orientere, at han har købt syv nye spillere. Ove holder den rimelig lang tid, og så kan han ikke lade være med at fortælle, at vi skal slås sammen, mindes Kenneth From om de skæbnesvangre dage.

I ovenstående video sætter de to nu tidligere FCM’ere med tilsammen over 200 førsteholdskampe på CV’et ord på tiden i det midtjyske i et interview fyldt med unikke anekdoter og højt humør. Det sker i anledning af FC Midtjyllands 25-års jubilæum.

FC Midtjylland fejrer 25-års jubilæum