Han fik debut den 28. juni 2020, og i går kunne Oliver Sørensen træde ind til sin kamp nr. 100 for den klub, han skiftede til som helt ung. I et interview foretaget før gårsdagens opgør sætter han ord på milepælen.
Oliver, 100 kampe i Midtjylland lige om hjørnet. Hvad betyder det at have repræsenteret klubben så mange gange?
– Det er fedt. Jeg har taget turen hele vejen op, og kom til klubben som 12-årig, tror jeg det var. Det er stort at gå hele vejen og runde 100 kampe efter at have været her i ti år. Det er grunden til, at jeg kom herop i sin tid, så jeg er stolt over at have slået igennem.
Hvordan ser du din udvikling gennem årene – først som akademispiller og sidenhen på førsteholdet?
– Der sker jo meget i den alder der. Herning Fremad-tiden handlede mest om det sociale og at lære folk at kende og få venner. Når man går akademiet, sker der så meget, man går på ISI, man går på gymnasiet. Det har været op og ned. Den har nok været ligesom mange andres akademitid, og det seneste års tid har det så for alvor taget fart. Det er dejligt.
Hvordan husker du din akademitid?
– En fed tid med masser af minder. Jeg har fået venner for livet, og ting jeg aldrig vil glemme. Mesterskaber, udebaneture og jeg ved ikke hvad. Det var en sindssygt god tid, og når man kigger tilbage på det nu, kan man godt savne det lidt.
Du flyttede hjemmefra som helt ung. Hvordan var det?
– Jeg flyttede i 7. klasse, og husker egentlig kun tilbage på det som gode minder. Jeg har aldrig fortrudt det. Jeg blev taget rigtig godt imod af holdet og den plejefamilie, jeg skulle bo hos. Samtidig har jeg kun haft en time hjem til familien på Fyn.
Har du altid troet på, at du kunne slå igennem – for eksempel under dine lejeophold eller de perioder, hvor du ikke spillede så meget?
– Der var en lang periode, hvor jeg ikke rigtig troede på det – et års tid eller halvanden. Jeg var udlejet lidt, rendte og trænede lidt med, spillede et par minutter, og så spillede jeg ikke i fem kampe. Der var en lang periode, hvor jeg var i tvivl om, om det ville ske. Men lige pludselig fik jeg for alvor chancen, og så fik jeg heldigvis grebet den.
De seneste to sæsoner har jo særligt været gode fra din side. Er du tilfreds med dine præstationer, eller har fansene endnu ikke set det bedste fra dig?
– Jeg er kun 22 år, og jeg håber ikke, det er det bedste, fansene og klubben har set. Jeg regner med, at jeg kommer til udvikle mig endnu mere. Jeg vil gerne udvikle mig endnu mere i opbygningsspillet, roen på bolden og evnen til at fordele spillet, så jeg rummer endnu flere facetter – samtidig vil jeg gerne lave endnu flere mål og assists.
Et sidste spørgsmål. Hvad er forskellen på den Oliver Sørensen, som sidder her i dag, og ham der kom til klubben for ti år siden?
– Jeg er meget den samme. Stille og rolig og nede på jorden. Men det er klart, jeg er blevet meget mere moden på de her år og har lært at tage vare på mig selv. Jeg har lært at navigere i en hverdag, hvor det handler meget om fodbold, men samtidig skal man passe ting såsom skole, at pleje sine venner og så videre. Men langt henad vejen er jeg den samme.
