Lørdag rullede ungdomsfodbolden igen i Ikast, hvor FC Midtjyllands U17-mandskab skulle forsøge at bygge på fra seneste ligasejr mod OB.
Det midtjyske hjemmehold begyndte kampen i et højt gear og bragte sig foran efter et kvarters spil, men gæsterne svarede tilbage og udlignede til 1-1, som også var resultatet ved pausen.
Dog skulle August Emil Skyttehave Rytter ikke bruge lang tid i 2. halvleg, før han kunne sende U17-drengene på sejrskurs igen.
Med 55’ på stadionuret var bolden i nettet på ny, da Malik Pimpong øgede føringen til 3-1.
I kampens afslutning noterede August Emil Skyttehave Rytter sig for sit andet mål i kampen – og sit niende i ligaen denne sæson.
Opgørets sidste scoring var en reducering fra gæsterne til slutresultatet 4-2. Sejren betyder, at midtjyderne i skrivende stund befinder sig på andenpladsen i U17 Ligaen.
Næste kamp for de næstældste akademister er i morgen den 29. oktober, hvor der venter en tur til Brøndby. Det ældste akademimandskab, U19-holdet, spiller onsdag den 30. oktober hjemme på EDC Arena i Ikast.
FC Midtjylland U17 4-2 Esbjerg U19 (1-1)
14’ 1-0 Lau Overgaard
22’ 1-1 Nicolai Slotsager
50’ 2-1 August Emil Skyttehave Rytter
55’ 3-1 Malik Pimpong
84’ 4-1 August Emil Skyttehave Rytter
90’ 4-2 Emil Kajevic
FCM XI: Jonas Holmgaard, Magne Norn, Lau Overgaard, Elias Bilali, William Kold Jensen, Frederik Bunten (79’ Noah Kjer), August Emil Skyttehave Rytter (84’ Lukas Nielsen), Frederik Vestergaard, Viktor Elias Frisch Bastrup (63’ Benjamin Mujkanovic), Malik Pimpong (63’ Jens Emil Klim Munk), Alberto Velasquez.