Vejle U19 1-5 FC Midtjylland U19 (1-3)
9′ 0-1 Musiliu Odekunle
12′ 1-1 Asger Fjord Stengaard
14′ 1-2 Musiliu Odekunle
21′ 1-3 Musiliu Odekunle
55′ 1-4 Sebastian Lodberg
71′ 1-5 Christian Jørgensen
FCM XI: Liam Selin, Mathis Konradsen, Bilal Konteh (55′ William Kold Jensen), Gustav Bjerge, Simon Kristiansen, Christian Jørgensen, Lasse Overgaard Nielsen (65′ Daris Catak), Sofus Johannesen, Sebastian Lodberg (60′ James Arinze), Musiliu Odekunle (55′ Akwasi Dwomfour Owusu), Julius Emefile (55′ Nicolaj Tornvig).
U19-drengene kom ind til kampen med en god portion selvtillid efter fem sejre i streg.
Det begyndte også godt for de midtjyske akademister, der hurtigt kom foran. Efter ni minutters spil headede Musiliu Odekunle det første mål i nettet. Dog reducerede det rødklædte hjemmehold kort tid efter.
Men Musiliu Odekunle var ikke færdig med at score mål, og han kunne på ny bringe U19-holdet i front. Og to blev til tre for Musiliu, der med 20’ på stadionuret fuldendte sit hattrick.
I 2. halvleg fortsatte gæsterne det offensive spil. Sebastian Lodberg stod for 1-4-scoringen, og Christian Jørgensen noterede sig for opgørets sidste mål, da han sendte kuglen i kassen til 1-5.
Dermed er de ældste akademister oppe på seks sejre på stribe. Næste opgave er allerede i morgen tirsdag, hvor returen i Youth League mod Progrés Niederkorn venter. Første fløjt lyder på EDC Arena kl. 19.00.
Du kan altid følge med i den aktuelle stilling og kampprogram i U19 Ligaen her.
Vejle U17 2-3 FC Midtjylland U17 (2-0)
17′ 1-0 Kerim Sejdic
28′ 2-0 Nicolas Gammelgaard
73′ 2-1 Elias Bilali
76′ 2-2 Malik Pimpong
88′ 2-3 Alberto Velasquez
FCM XI: Jonas Holmgaard, Lukas Nielsen, Lau Overgaard, Elias Bilali, Tobias Agger (86′ Magne Norn), Frederik Bunten, August Emil Skyttehave Rytter (90′ Lasse Egholm Madsen), Frederik Vestergaard (62′ Noah Kjer), Benjamin Mujkanovic (62′ Jens Emil Klim Munk), Malik Pimpong, Alberto Velasquez.
I den efterfølgende kamp var det de næstældste akademister, der var i aktion i U17 Ligaen.
Opgørets første scoring tilfaldt hjemmeholdet efter lidt over et kvarters spil. De første 45 minutter blev ikke et højdepunkt på måltavlen for det midtjyske mandskab, der skuffede måtte gå til pause bagud 2-0.
Men U17-mandskabet kæmpede sig tilbage i 2. halvleg, og med lidt over et kvarter igen kom den forløsende reducering, da Elias Bilali sendte bolden i nettet.
Scoringen blev startskuddet til et flot comeback. Bare tre minutter senere udlignende Malik Pimpong, og i kampens afslutning kunne Alberto Velasquez score det vindende mål til 2-3.
Sejren betyder, at U17-drengene i skrivende stund er på andenpladsen i U17 Ligaen. Næste opgave er lørdag den 16. november, når FC Nordsjælland gæster EDC Arena i Ikast.
Du kan altid følge med i den aktuelle stilling og kampprogram i U17 Ligaen her.