En ny europæisk kamp venter for de midtjyske U19-drengene, som er taget til Polen for at spille i ungdommens svar på Champions League, Youth League, i 3. runde af Domestic Champions Path.
Modstanderen er det førende hold i den polske U19-liga, Legia Warszawa. En test som cheftræner Allan K. Jepsen ser frem til.
– Youth League-kampene er altid specielle, og det bliver fedt at møde en dygtig international modstander. Vi kommer ind til kampen i god form, og stemningen i truppen er god lige nu. Men der er også en iver efter at fortsætte, hvad vi har gang i, fortæller U19-cheftræneren.
Det polske hold slog i seneste runde cypriotiske Pafos FC med samlet 6-0, hvor midtjyderne samlet besejrede Progrés Niederkorn fra Luxembourg med 9-0.
Videre avancement i Youth League
– Vi kommer til at møde et dygtigt hold, der i U19 Ligaen nok vil svare til et top 4-hold herhjemme. Det er et modent hold, hvor en del af spillerne også gør sig gældende på deres reservehold, så de er vant til at spille mod seniorspillere, forklarer Jepsen og supplerer:
– Det er et struktureret hold, som har en klar måde, de gerne vil gøre tingene på. Det er selvfølgelig også noget, vi er forberedt på. Vi har stor respekt for Legia, men vi vil angribe kampen på vores egne præmisser. Og ligesom vi har forberedt os på dem, så ved de også, hvordan vi spiller. Så det handler om at gøre det, vi er gode til og sørge for, at de får svært ved at modstå vores pres.
– Vi skal bringe vores aggressivitet og power ind i spillet. Og så skal vi bruge den erfaring, vi allerede har fra at spille i Youth League. Spillerne har allerede været i det, og det skal vi forsøge at bruge til vores fordel.
Morgendagens opgør er det første af to, hvor den samlede vinder kvalificerer sig til næste års knockoutkampe.
Bliv klogere på turneringens videre forløb
– Det er klart, vi vil gerne spille Youth League efter årsskiftet også. Nu har vi to kampe, som kræver fuld koncentration, hvor vi vil gøre alt for at gå videre. Lige nu handler det om at tage en kamp ad gangen og dedikere fuldt fokus på opgaven forude, siger Allan K. Jepsen afslutningsvis.
Hold dig opdateret
Følg med her på fcm.dk og akademiets Facebook-side, hvor der løbende opdateres fra de ældste akademisters europæiske udebanetur i den polske hovedstad.
Det er desværre ikke muligt at se kampen direkte. Dog kan man finde liveopdateringer fra opgøret på UEFA’s hjemmeside.