Med en samlet målscore på 18-0 efter fire kampe er FC Midtjyllands U19-drenge klar til 1/16-finalerne i ungdommens Champions League. Her venter engelske Manchester City, der blev nr. 11 i ligafasen af turneringen.
Opgøret spilles onsdag den 12. februar kl. 14.00 på EDC Arena i Ikast.
Sådan sikrer du billet
Modsat de hidtidige opgør i sæsonen i Youth League skal du til denne kamp trække billetter via FC Midtjyllands billetsystem. I samarbejde med akademiets hovedsponsor, itm8, tilbyder vi fortsat gratis entré, men det kræver altså, at du har en billet.
Dette kan du som vanligt gøre via billetsalg.fcm.dk, som du kender det fra andre kampe. Der er først til mølle på billetter, indtil vi eventuelt kan melde udsolgt. Alle billetter er unummererede.