Når 20-årige Ida Olsen i dag kigger tilbage på sin beslutning om at flytte hjemmefra som 16-årig sker det med stor stolthed og en følelse af at lykkes. Hun klarede sig. Det gik fint med at flytte til en ny by. Det gik fint med at starte på et nyt gymnasium. At starte på et nyt fodboldhold. Hun mere end klarede sig.

I dag kan voksne Ida klappe sit yngre jeg på skulderen for at samle mod til at tage en så stor og livsomvæltende beslutning i en alder, hvor de fleste teenagere stadig har flere år tilbage på forældrenes matrikel.

Der er tydelige aftryk af de beslutninger, hun traf tidligt, i den person, hun er i dag. Hun er modig, rolig og har en klippefast tro på, at ting nok skal gå. Og hvis ikke det går efter plan A, så har hun lært, at hun må tage skeen i den anden hånd og iværksætte plan B.

Og det er netop denne kombination af optimisme, mod og vilje, der, via Kolding, har bragt den unge forsvarsklippe fra Sjælland til Midtjylland.

Hus, fuldtidsjob og store fodboldambitioner

Ida Olsens hverdag er præget af og centreret omkring fodbolden, og som mange af de andre ulvinder har hun et travlt program og en stor kabale, der skal gå op, for at få tid til at dyrke sin sport.

Mød på arbejde kl. 6:15. Få fri og vær klar til træning kl. 16:30. Indregn i øvrigt køretid mellem Kolding, hvor Ida bor, og Vildbjerg i den ligning. Der er ikke plads til mange svinkeærinder.

Når hun ikke trækker i arbejdstøjet i FC Midtjylland, arbejder hun desuden fuldtid som pædagogmedhjælper og matematikunderviser i indskolingen. Et dejligt, men også krævende job, der godt kan efterlade Ida en lille smule træt i hovedet efter endt arbejdsdag.

Heldigvis spiller fodbolden en central rolle i forhold til at koble fra og skabe sig et tilkæmpet pusterum.

Her er altid overskud. Her er altid god energi. Det har altid været et frirum og en oplevelse af udvikling og at lykkes, der har drevet Idas jagt på den gode fodboldfortælling.

Men med rødder på Sjælland startede Idas jyske fodboldeventyr ikke blandt ulvene på heden. Faktisk rykkede hun første gang teltpælene vestpå næsten fire år før kontraktskrivningen med FCM – i første omgang til Kolding.

Flytningen til Jylland

Efter et endt efterskoleophold på Vejle Idrætsefterskole blev Ida tilbudt at fortsætte sin fodboldudvikling i Kolding IF. Det var et stort og nervepirrende spring, men muligheden for at få lov til at spille mest muligt fodbold var for tillokkende at sige nej til.

Og så flyttede en meget ung Ida hjemmefra.

– Vi lejede en lejlighed til mig i Kolding, da jeg var 16 år, og mine forældre stadig boede på Sjælland. Det var mega hårdt i starten, for jeg startede også på et nyt gymnasium, hvor jeg ikke kendte nogen i forvejen.

Sådan startede Ida både ungdoms- og voksenliv på én gang. Læringskurven var stejl, og pludselig skulle hun fra én dag til en anden udvikle en helt ny form for livsduelighed i en arena, hvor hun ikke kunne trække ret meget på sine veludviklede fodbold-skills.

– Det var meget overvældende, for det gik ret stærkt med at tage beslutningen. Og så skulle jeg pludselig til at lære, at min mor ikke lige var der til at vaske mit tøj eller lave mad.

Særligt husker hun ét logistisk problem som en større udfordring end noget andet.

– Alt det her med at skulle fragte mig til træning … Det har jeg lært rigtig meget af efterfølgende, men i starten kunne jeg virkelig ikke lide at trænge mig på hos andre for at spørge, om jeg godt kunne køre med. Det var noget, jeg virkelig skulle lære, og det har hjulpet mig til at lære, at det værste der kunne ske var, at jeg fik et nej.

At flytte hjemmefra så tidligt og på rekordtid at skulle lære at løse problemer, som man tidligere har involveret sine forældre i, var grænseoverskridende for Ida. Men det skal heller ikke lyde som en klagesang, for der var absolut højdepunkter og personlige sejre i perioden. Og det er dem, hun fremhæver i dag.

– Det gav mig også muligheden for en frisk start, fordi jeg netop ikke kendte nogen i forvejen. I den proces valgte jeg at være meget ærlig. Og det er jeg stadig. Hos mig får man et ærligt svar, hvis man spørger.

Der var altså ikke kun tale om en geografisk flytning, men også en personlig udvikling, der ikke kun knyttede sig til at blive en bedre fodboldspiller. Det er livslektier, som gjaldt både da Ida var 16 år og i dag – fire år senere.

– Det var hårdt, men det lærte mig også at blive mere åben og udadvendt. Det at komme til en ny by og et nyt gymnasium tvang mig til at komme ud af min komfortzone, og det har lært mig virkelig meget i forhold til at møde nye mennesker – og også den måde jeg møder nye mennesker i dag. Jeg har lært at være mere åben, end jeg har været før.

En midtjysk succeshistorie

Efter nogle sæsoner i Kolding IF blev Ida rastløs. Hendes fodboldudvikling foregik ikke længere i det tempo, som hun drømte om, og da hun heller ikke længere fik så meget spilletid, som hun ønskede sig, begyndte hun at løfte blikket og søge udenfor Kolding.

Og det passede ca. med det tidspunkt, hvor FC Midtjylland Kvindefodbold blev en realitet. Derfra var der ikke lang vej fra tanke til handling. Ida kontaktede ulvene og fik et tilbud, hun ikke kunne afslå.

– Jeg havde været meget åben overfor min træner i Kolding og fortalte, at jeg gik og overvejede et klubskifte, og at FC Midtjylland kunne tilbyde mig nogle ting, som jeg manglede i Kolding – spilletid, nogle store ambitioner omkring klubben. Jeg ville bare gerne prøve noget lidt større. Og så ville jeg gerne et sted hen, hvor de troede på mig.

Hendes erfaring har lært hende at tænke – hvad er det værste, der kan ske? Og den har også lært hende, at det værste sjældent er særlig slemt. Så hun valgte klubskiftet, og det viste sig hurtigt at være den helt rigtige beslutning.

– Det har været et fedt skifte. Det var det helt rigtige. Det har givet mig min spilleglæde og min motivation tilbage. Man kan virkelig mærke, at det er en klub, der er ambitiøs og har et mål. Det havde jeg virkelig brug for – det er fedt at have et mål at arbejde hen imod.

Helhedsoplevelsen på blandt hedens ulvinder har givet vinger.

– Jeg er glad, hver eneste gang jeg kommer til træning. Det er bare nogle gode mennesker – en god trup og en god stab. Ja, det var bare en virkelig god beslutning.

På et ungt Midtjylland-hold kom Ida med Kvindeliga-erfaring, og selv med sine bare 20 år kunne hun indtage en rolle som en af de erfarne på holdet. Det har været en stor gevinst for holdet, og det har været en gave for Ida at kunne dele ud.

– Jeg har kunnet bruge det, fordi de andre har kunnet læne sig op ad min erfaring. Altså, vi er selvfølgelig rimelig jævnaldrende, men det kan måske være med til at give en ro. Jeg bruger min lyd rimelig meget og vil gerne hjælpe mine medspillere på den måde, og det stoler de måske mere på, når jeg har den erfaring, jeg har.

Hun har genfundet ro og fodboldglæde. Trivslen er i højsædet – selv med et hverdagsprogram, der kan gøre de fleste forpustede. Idas tidlige erfaringer med at stå på egne ben har banet vejen for det menneske hun er i dag.

– Der er ikke meget af den gamle Ida tilbage. Jeg har lært så meget om mig selv. Jeg har fået et nyt gåpåmod og mod til at springe ud i at skifte klub. Jeg var meget tryghedsnarkoman dengang. Det har været en kæmpe udvikling.

Fordi Ida selv har stået i situationen, kan hun om nogen sætte sig ind i, at det kan være overvældende at skulle træffe livsomvæltende beslutninger – især i en ung alder. Derfor er hun i dag også glad for tydeligt at kunne se sin egen læring, og hun er bevidst om, hvad hun har lært af 16-årige Ida.

– Den vigtigste lektie har været at turde springe ud i det. Da jeg flyttede hjemmefra, tænkte jeg meget, at hvad nu hvis det ikke lykkedes? Men jeg lærte mig at tænke, at det værste der kunne ske var, at det ikke ville gå godt. Det var der ingen, der døde af. Og så kunne jeg jo flytte hjem igen. Det har været vigtigt at lære at give slip på faste og trygge rammer og prøve noget af.

Og selvom det er svært at blive ved med at finde ligheder mellem dengang og nu, så er der ingen tvivl om, at hun kan takke sit modige, yngre jeg for den person, hun er i dag. Som bare 16-årig tog hun ejerskab over sine fodbolddrømme på en måde, som ganske få ville have turdet, og det har givet hende dyrebar erfaring – om åbenhed og vilje – som hun kan trække på. Hver eneste dag. Både på og udenfor fodboldbanen.

Fakta

• Ida Aaquist Olsen
• 20 år
• Forsvar
• Rygnummer 5
• 13 kampe
• Har tidligere spillet i Fårevejle BK, Roskilde Pigefodbold og Kolding IF