For fjerde gang i streg i U19 Ligaen ventede en hjemmekamp på EDC Arena, da der var nordjyske gæster på besøg i Ikast.
FC Midtjyllands U19-drenge kom stærkt ud til kampen, og det resulterede i et føringsmål fra Christian Jørgensen bare seks minutter inde i opgøret. Dog formåede gæsterne at fremtvinge en reducering, men fem minutter efter kunne Sofus Johannesen på et straffespark igen sende værterne i front.
De to mandskaber gik til pause ved stillingen 2-1, men syv minutter inde i 2. halvleg headede Nicolaj Tornvig FCM yderligere foran.
Herefter viste den indskiftede Musiliu Odekunle sin målnæse. Med 62’ på stadionuret lavede angriberen sit første mål i kampen, og to minutter efter var han på spil igen. Selvsamme Musiliu lukkede og slukkede til 6-1 og noterede sig samtidig for sit hattrick.
Sejren fortsætter U19-holdets flotte stime i forårets kampe i ligaregi, hvor de ældste akademister har tilføjet 11 point til kontoen i fire kampe.
Næste mulighed for flere point er på lørdag den 8. marts, hvor U19-drengene spiller en udekamp i Silkeborg med kampstart kl. 13.00. Du kan altid følge med i den aktuelle stilling og kampprogram i U19 Ligaen her.
Se kampen og de seks scoringer mod AaB her
FC Midtjylland U19 6-1 AaB U19 (2-1)
6’ 1-0 Christian Jørgensen
18’ 1-1 Malthe Holt Nielsen
23’ 2-1 Sofus Johannesen
53’ 3-1 Nicolaj Tornvig
62’ 4-1 Musiliu Odekunle
64’ 5-1 Musiliu Odekunle
75’ 6-1 Musiliu Odekunle
FCM XI: Liam Selin, Mathis Konradsen (76’ Albert Lodberg), Bilal Konteh, Gustav Bjerge, Simon Kristiansen (64’ Egill Orri Arnarsson), Lasse Overgaard (76’ Alberto Velásquez), Christian Jørgensen, Sofus Johannesen, Frederik Bunten (56’ Musiliu Odekunle), Nicolaj Tornvig, Julius Emefile (64’ Daris Catak).