Førsteholdet

Presseinfo: FCM v Young Boys

Information til pressen vedrørende træning, pressemøder og akkreditering til UEFA Champions League 3. runde kvalifikationsopgøret mellem FC Midtjylland og Young Boys på MCH Arena.

08/09/20
Mads Jakobsen
Foto: Getty Images

Pressemøde og træning: FC Midtjylland

FC Midtjylland afholder pressemøde forud for kampen mod Young Boys tirsdag d. 15. september kl. 15.15 på MCH Arena. Cheftræner Brian Priske og en spiller fra kamptruppen vil stå til rådighed. Pressemødet foregår i loungen.

FC Midtjyllands sidste træning inden kvalifikationsopgøret afholdes tirsdag d. 15. september kl. 15.30 på MCH Arena. De første 15 minutter kan overværes af pressen, hvorefter træningen er lukket.

Pressemøde og træning: Young Boys

Young Boys afholder pressemøde på MCH Arena tirsdag d. 15. september kl. 17.30. Pressemødet foregår i loungen.

I forlængelse heraf har Young Boys sidste træning. Træningen afholdes på MCH Arena kl. 18.00. De første 15 minutter kan overværes af pressen, hvorefter træningen er lukket.

Ønske om deltagelse ved begge pressemøder meldes til pressemedarbejder Jens Risom på jri@fcm.dk.

Akkreditering til FC Midtjylland – Young Boys

Journalister og fotografer bedes anmode om akkreditering til FC Midtjylland – Young Boys senest søndag d. 13. september kl. 18.00. Ønsker om akkreditering skal meldes til pressemedarbejder Jens Risom på jri@fcm.dk.

Alle henvendelser vil blive besvaret efter deadline.

Begrænset adgang

Jf. UEFA’s sikkerhedsprotokoller i forbindelse med COVID-19 og afviklingen af europæiske kampe er pressekapaciteten på MCH Arena begrænset. Dette gælder for både journalister og fotografer.

Der er ingen garanti for, at der bliver plads til alle, men FC Midtjylland prioriterer, at alle medier får godkendt mindst én anmodning.