Førsteholdet

Okosun rykker videre i karrieren

Ayo Simon Okosun skifter til OB på en permanent aftale.

05/10/20
Jens Risom
Foto: Getty Images

Midtbanespilleren Ayo Simon Okosun er blevet solgt til OB. Han rykker til den fynske klub i håbet om flere kampe i 3F Superligaen. Det er fortjent ifølge sportschef Svend Graversen.

– Ayo jagter kontinuerlig spilletid, men konkurrencen om midtbanepladserne er hård i FC Midtjylland. Derfor er det en fortjent mulighed for ham at tage videre i karrieren, lyder det fra sportschef Svend Graversen.

I sidste sæson var Ayo Simon Okosun udlejet til Horsens, og nu er det altså en ny 3F Superligaklub, som får glæde af hans kvaliteter. Første kamp, hvor den høje midtbanespiller kan komme i aktion for OB, er mod FC Midtjylland, når fynboerne gæster MCH Arena i den første kamp efter den kommende landskampspause.

– Vi takker for indsatsen i FC Midtjylland og ønsker ham god vind fremadrettet, understreger Svend Graversen.

Ayo Simon Okosun kom til heden for to år siden i 2018. Siden da er det blevet til 21 kampe i FC Midtjylland-trøjen med 4 mål til følge. Vi ønsker ham held og lykke i OB.