Klubben

Lodtrækning om billet til FCN-kampen

På mandag spiller vi efterårets sidste hjemmekamp mod FC Nordsjælland. Vi har netop åbnet for, at sæsonkortholdere kan deltage i lodtrækningen om billetter til kampen.

14/12/20
Morten Ambo
Foto: Getty Images

På mandag den 21. december kl. 19.00 spiller vi sidste kamp i efteråret, når vi tager imod FC Nordsjælland på MCH Arena.

Derfor er det nu også tid til, at sæsonkortholdere kan ansøge om billet til kampen. Helt praktisk skal sæsonkortholdere på nedenstående link tilkendegive, om de ønsker at deltage i lodtrækningen om billet til kampen.

Lodtrækningen er kun for sæsonkortholdere, og skulle nogen have ansøgt om billet, men ikke har sæsonkort hos FC Midtjylland, vil de naturligvis blive siet fra inden lodtrækningen.

Man kan ansøge på vegne af en anden sæsonkortholder samtidig, så I kan sidde to sammen og se kampen. Eneste krav er, at I begge skal være sæsonkortholdere. Skriv navn, e-mail og mobilnummer på vedkommende i feltet “Bemærkninger” i ansøgningsformularen.

OBS. Sæsonkortholdere, der fik billet til FCK- eller AaB-kampen tidligere på efteråret, kan ikke også blive trukket ud til at få billet til FC Nordsjælland-kampen.

De heldige vindere af lodtrækningen får direkte besked i løbet af fredag den 18. december. Her vil vi fremsende billetter til jer. Hører du ikke fra os, er det fordi, du ikke er blevet trukket ud.

Deadline på torsdag

Sidste frist for at ansøge om billet er torsdag den 17. december kl. 12.00.

Ansøg om billet til FCN-kampen