Julekalender

22. december: Der er kun én 32

Hvordan var det egentligt at gå fra at være anfører til at være træner? Kom tæt på klubikonet Kristian Bach Bak i dagens afsnit.

22/12/20
Jens Risom
Foto: Getty Images

Kristian Bach Bak har altid haft ulveblodet rullende i årerne og et pumpende hjerte for FC Midtjylland.

Først med 306 kampe som spiller – heraf mange som anfører – og dernæst assistenttræner indtil i dag. Den rolle besidder han fortsat.

Klublegenden har dermed været en del af alle FC Midtjyllands fire titler og begge europæiske gruppespil.

– Hele min voksne tilværelse har været præget af FC Midtjylland. Jeg har jo kun været væk fra klubben i tre år, da jeg var i udlandet, så FCM betyder utroligt meget for mig og min familie, konstaterer Kristian Bach Bak.

I 2016 stoppede Bach Bak spillerkarrieren efter længerevarende problemer med sin tå.

Hvordan var det pludseligt at stå på den anden side af stregen?

– Det var rent ud sagt forfærdeligt, lyder det prompte fra Bach Bak, som uddyber:

– Jeg er jo en person, som har følelserne udenpå tøjet, og de første par år havde jeg lyst til at hoppe ind på banen, tackle og hjælpe på den måde. Det var en konstant følelse af afmagt.

Ville gerne have spillet mere

Som 33-årig sagde kroppen altså stop for karrieren som spiller. Hovedpersonen havde håbet på mere.

– Jeg ville selvfølgelig gerne have spillet mere, og derfor siger jeg også til spillerne, at de skal blive ved så længe, de kan. Livet som fodboldspiller kommer aldrig igen. Man har kun den ene chance, pointerer Bach Bak, som ved karrierestoppet fik et unikt tilbud:

– Jeg havde kæmpet lang tid med en tåskade og havde et år tilbage af kontrakten. Da jeg fik tilbuddet fra Stein om at blive assistenttræner i min hjerteklub, var jeg ikke i tvivl. Det var stadigvæk rigtigt hårdt at tage beslutningen, fordi jeg elskede jo at spille, men det gjorde det nemmere, da jeg kunne blive i klubben.

Et anderledes job

Beslutningen om at stoppe karrieren blev en smule nemmere ved at få tilbudt et flot første job.

– Stillingen som assistent er jo et sindssygt flot job at starte med, så jeg var og er stadig taknemmelig for den mulighed, som klubben gav mig dengang, slår den tidligere forsvarsspiller fast.

At være træner er dog ganske anderledes end at være spiller.

– Man skal hjælpe på en anden måde end bare at råbe, tackle eller score et mål. Det handler meget mere om forberedelse og detaljer, siger assistenttræneren og fortsætter:

– Jeg har fundet en ro hen ad vejen og fundet ud af, hvad der egentligt hjælper holdet bedst.

Også det tidsmæssige spiller en rolle.

– Som træner arbejder man først og fremmest langt mere. Man tænker fodbold 24/7, fordi man kan jo ikke gøre noget på banen, så det handler om at have holdet gjort bedst muligt klar til hver eneste kamp. Der skal være styr på alle de små detaljer, før der er brug for dem, forklarer Bach Bak og husker:

– Det jeg lovede mig selv, da jeg stoppede, var, at jeg ville være mig selv. Jeg ville ikke ændre mig som person, fordi jeg blev træner. Det udtryk og den måde jeg spillede fodbold på, skulle også være den måde, jeg skulle være træner på og give videre til spillerne. Det har jeg taget med mig.

– Godt jeg stoppede

Snakken retter sig mod fodboldspillet i 2020, hvor FC Midtjylland som bekendt har spillet Champions League.

– Det var godt, jeg stoppede, for jeg tror ikke, at jeg ville kunne spille mig på holdet i dag, siger Bach Bak med et grin, men finder dog hurtigt en lidt mere seriøs tone:

– I min verden er det en helt anden sportsgren i dag, hvor alt går hurtigere, og der kræves så meget mere rent fysisk. Niveauet er utroligt højt, og jeg glæder mig til at se, hvad vores spillere kan drive det til. Vi har simpelthen en fantastisk gruppe af både mennesker og fodboldspillere.

De store resultater giver desuden anledning til stolthed.

– Når det godt op i en højere enhed, har man en enorm følelse af stolthed. Det er 100% drengenes fortjeneste, når det sker, men der er jo ikke noget federe end at lykkes som hold og klub, når man er i trænerteamet, lyder det fra den forhenværende anfører, som afslutter:

– Vi er jo i en klub, hvor vi godt kan lide at gøre tingene sammen. Vi har en stærk fællesskabsånd i trænerteamet, så når vi opnår store resultater, fejrer vi det sammen og er stolte i fællesskab. Jeg er omgivet af ufatteligt mange dygtige mennesker i trænerteamet, og det er en fornøjelse at gå på arbejde hver eneste dag.