Onsdag den 3. marts skulle de ældste akademister have været i aktion mod spanske Atletico Madrid i UEFA Youth League, men UEFA’s Executive Committee meddeler her til eftermiddag, at den prestigefyldte ungdomsturnering aflyses for 20/21-sæsonen.
Kampen mod Atletico Madrid skulle spilles som ét knockout-opgør, da Youth Leagues gruppespil i efteråret blev aflyst og resten af turneringen udskudt som følge af selvsamme pandemi.
Aflysningen sker med afsæt i COVID-19-pandemiens udvikling i Europa og de medfølgende restriktioner fra nationale myndigheder samt de øgede rejserestriktioner, der påvirker mulighederne for kampafviklingen i så væsentlig grad, at fodboldinstansen ser sig nødsaget til at aflyse for denne sæson.