Husker du dagen, hvor vi kvalificerede os til vores første Champions League-gruppespil? Håbet, der blev tændt, da vi udlignede til 1-1 hjemme mod Slavia Prag? Og forløsningen, da vi scorede til 2-1 på straffe og senere vandt kampen 4-1 og kvalificerede os til Champions League?
Det er i hvert fald noget, der aldrig går i glemmebogen for mange FCM-fans. Desværre var kampen også uden fans på lægterne, og den ærgrelse sidder stadig i mange – hos fans, partnere, staben og spillerne. Af netop den grund er det vigtigt, at vi holder fast i minderne fra Champions League.
Få fingrene i et helt unikt CL-minde
Et minde, der især har sat sig fast i vores hukommelse, er netop playoff-kampen mod Slavia Prag. Der var jubel, der var gråd, og der var svedige trøjer, der vidnede om det hårde arbejde, der blev lagt i kampen.
Vores Champions League-rejse blev skudt i gang i det fantastiske marineblå spillersæt, og netop disse kamptrøjer har du nu mulighed for at købe og dermed få et helt unikt minde fra den Champions League-kamp, der startede et helt nyt kapitel i FCM’s historie.
Der vil være mulighed for at købe hele spillersæt eller enkelte spillertrøjer, og begge dele bliver sat til salg på Ulveshoppen.dk søndag den 14. marts kl. 17.00.