I FC Midtjylland oplever vi stor interesse og vækst på tværs af klubbens indsatsområder. Derfor søger vi nu en Financial Controller med bred viden inden for regnskabsområdet.
Du bliver en del af holdet i én af landets førende fodboldklubber – på og uden for banen – og vi søger dig, som vil tage ansvar, og som har lyst til at udvikle egne kompetencer sideløbende med, at du bidrager til virksomhedens fortsatte vækst.
Du bliver en del af økonomiafdelingen, som i dag består af fire medarbejdere, som varetager alle økonomifunktioner i FC Midtjylland, og du kommer til at arbejde tæt sammen med – og referere til – FC Midtjyllands økonomichef.
Er du vores nye Financial Controller, bliver du en del af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor job, fællesskaber og oplevelser går hånd-i-hånd. En Financial Controller i FC Midtjylland er en kombination af det klassiske bogholderi krydret med en bred vifte af udviklings- og optimeringsopgaver.
Jobbet
Som Financial Controller i FC Midtjylland bliver dine primære opgaver bl.a.:
- Ansvarlig for lønudbetaling, herunder også kontraktstyring
- Ansvarlig for korrekt og rettidige moms- og skatteafregninger til Skat samt løbende afstemninger heraf
- Kreditor, herunder ansvarlig for bogføring, afregning og afstemning i samarbejdet med teamet
- Finansbogholderi
- Ansvarlig for forsikringsanmeldelser
- Månedlig opfølgning på afdelingsbudgetter og regnskaber
- DBU Licensregnskaber
Udover dine primære opgaver vil der komme en jævn strøm af udviklings- og optimeringsopgaver, herunder:
- Optimering af selskabets regnskabsprocesser og kvalitetskontrol
- Opbygning og vedligeholdelse af afrapporteringssystem samt at udvikle automatiseringer
Vi forventer
- Erfaring fra lignende stilling eller alternativt har været i revisorbranchen
- Er struktureret og ordentlig i dit arbejde
- Komfortabel med deadlines
- Er positiv, engageret og har humor
- Har et godt drive og kan arbejde selvstændigt med høj arbejdsmoral
- Interesse for fodbold er en fordel, men det er ikke et krav
Vi tilbyder
- En masse udfordringer og spændende ansvarsområder i et af Danmarks stærkeste sportsbrands
- En selvstændig og varieret hverdag blandt dygtige og passionerede kolleger
- Løn efter kvalifikationer
Information
Stilling: Fuld tid
Ønsket startdato: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 19.04.2021
Samtaler: Afvikles løbende
Ansøgning
Overvejer du at søge jobbet som Financial Controller, og har du spørgsmål i den forbindelse, er du velkommen til at sende en e-mail eller ringe til:
Økonomichef
Søren Hedegaard
E-mail: she@fcm.dk
Telefon: 25 60 00 55
Ansøgning og CV skal sendes til direktionssekretær Stine Moeskjær på smo@fcm.dk.