Akademiet

Sebastian Buch rykker til Norge

Den 22-årige angriber tager et lejemål i Norge, hvor han skal spille for Eliteserien-nedrykkerne IK Start.

12/05/21
Mads Jakobsen
Foto: FC Midtjylland

Sebastian Buch takker af i Skive IK og fortsætter i stedet hos IK Start, der rykkede ud af Eliteserien i sidste sæson, på en lejeaftale, der løber til den 31. juli 2021.

Buch har spillet 71 kampe i Danmarks næstbedste række, NordicBet Ligaen, hvor han har repræsenteret FC Fredericia og senest Skive IK, hvor han har været på banen 15 gange i denne sæson. Inden da nåede angriberen 41 U19-kampe for FC Midtjylland med 25 scoringer til følge.

IK Start tager hul på den nye sæson i OBOS-ligaen i weekenden, når det gælder Sandnes Ulf på udebane.