Førsteholdet

Startopstillingen til fredagskampen mod Silkeborg

Der er en række ændringer blandt de startende 11 i forhold til seneste kamp. Få hele overblikket over startopstillingen her.

20/08/21
Jens Risom
Foto: Getty Images

Det er blevet tid til endnu en 3F Superliga-kamp for FC Midtjylland, når det om en times tid går løs mod Silkeborg på MCH Arena.

Her er flere profiler tilbage i den midtjyske startopstilling, mens Junior Brumado og Juninho sidder ude med karantæne.

Jonas Lössl er ikke med til dagens kamp, da han har fået lov at holde ferie og er tilbage i næste uge. Han nåede ikke at holde sommerferie grundet EM-deltagelsen i juni og juli, hvor 3F Superliga begyndte få dage senere.

I fællesskab er det vurderet, at den bedste løsning var at være sammen med familien og lade op til et hektisk efterår med masser af kampe i både Europa League og den hjemlige liga samt eventuel landsholdstjeneste.

Det betyder samtidig, at Elias Olafsson får debut mellem stængerne for FC Midtjylland. Den 21-årige islænding spillede et par træningskampe i opstarten og er nu klar til sin officielle debut.

Start XI

Elias Olafsson, Henrik Dalsgaard, Erik Sviatchenko, Paulinho, Joel Andersson, Nikolas Dyhr, Evander, Raphael Onyedika, Gustav Isaksen, Pione Sisto, Anders Dreyer.

Bænken

Jared Thompson, Daniel Høegh, Mikael Anderson, Nicolas Madsen, Charles, Awer Mabil, Victor Lind.

Optakt med Henrik Jensen: Ny assistent med offensiv lup

Følg FC Midtjylland – Silkeborg IF

Der er kampstart kl. 19.00 på MCH Arena. Hvis du ikke har plads på stadion, kan opgøret ses direkte på Eurosport 2 og Discovery+ eller følges i tekst via FC Midtjyllands Twitter.

Under kampen kan det anbefales at følge med i matchcentret i FCM-appen og på fcm.dk. Det er en glimrende måde at få mere indsigt i kampen uanset, om du er på stadion eller hjemme. Her kan der bl.a. ses xG-værdier på alle afslutninger samt Heat- og Touch Maps for samtlige spillere og meget mere statistik.

Du kan downloade FCM-appen nedenfor i enten App Store eller Google Play.

App StoreGoogle Play