Førsteholdet

Europa League: FCM er placeret i gruppe F

Fredagens lodtrækning betyder, at FC Midtjylland skal bide skeer med Braga, Crvena Zvezda og Ludogorets i gruppespillet i Europa League. Få hele overblikket her.

27/08/21
Jens Risom
Foto: FC Midtjylland

Kl. 12.00 var der lodtrækning til Europa League, hvor FC Midtjylland var blandt de 32 hold i bowlen, der blev fordelt ud i otte grupper.

FCM blev trukket ud sammen med Braga (Portugal), Crvena Zvezda (Serbien) og Ludogorets (Bulgarien) i gruppe F.

Kampene i Europa League spilles følgende torsdage. De endelige kamptidspunkter opdateres på vores platforme, så snart det er fastlagt.

Kamp 1: 16. september
Kamp 2: 30. september
Kamp 3: 21. oktober
Kamp 4: 4. november
Kamo 5: 25. november
Kamp 6: 9. december

Information om billetter

Konkret information om billetter til Europa League-kampene følger på vores platforme i næste uge. Sæsonkortholdere (både Premium og Standard) vil have forkøbsret på billetterne, og et løssalg vil ske herefter. Vi gør dog opmærksom på, at det grundet UEFA-krav ikke er muligt at være sikret sin normale plads som sæsonkortholder.

Til kampe i europæisk regi er der kun siddepladser, og vi afventer fortsat UEFA, om der må være udebanefans til kampene.