FC Midtjylland udlejer Søren Reese til 3F Superliga-kollegerne SønderjyskE, der indtager 10. pladsen efter syv spillerunder.
Forsvarsspilleren tørnede ud for AC Horsens i foråret, og nu venter et nyt ophold i landets bedste række.
– Søren har vist sig godt frem under sine lejemål, og nu venter en spændende sæson i SønderjyskE, hvor han igen skal gøre sig gældende på højeste niveau, fortæller sportschef Svend Graversen.
28-årige Reese, der står noteret for 107 optrædener i 3F Superliga, kan få debut for SønderjyskE ude mod OB efter landsholdspausen.