Torsdag den 16. september kl. 18.45 tager vi imod PFC Ludogorets på MCH Arena i første kamp i gruppespillet i Europa League. Det er vores tredje europæiske gruppespil, og modsat Champions League-kampene sidste efterår kan vi nu have masser af tilskuere på lægterne.
Sæsonkortholdere har overstået deres forkøbsret, og derfor er det almindelige billetsalg nu startet.
Siddepladser på hele stadion
Vær opmærksom på, at alle pladser på stadion til de europæiske kampe er siddepladser, og derfor er der siddepladser på C.C. Contractor-tribunen og på udebaneafsnittet. UEFA har netop offentliggjort, at det er tilladt at have udefans på stadion i de europæiske turneringer.
UEFA tillader udefans i Europa League
Ingen corona-restriktioner
Efter halvandet år med forskellige begrænsninger på MCH Arena i form af afstandskrav, sektionering, mundbind, coronapas osv. kan vi snart se en ende på restriktionerne. Fra 10. september ophører alle restriktioner i forbindelse med vores kampe, og du kan derfor gå til fodbold helt som du plejer, inden corona-pandemien ramte Danmark.