Klubben

Ekstra pladser frigivet til SønderjyskE-kampen

På søndag møder vi SønderjyskE på MCH Arena, og kampen er stort set udsolgt. Derfor er vi glade for, at vi netop har kunnet frigive en mængde ekstra pladser til kampen.

22/10/21
Morten Ambo
Foto: FC Midtjylland

Der er stor rift om billetterne til vores kampe i øjeblikket, og kampen på søndag kl. 18.00 mod SønderjyskE er også stort set udsolgt. Derfor er vi glade for, at det er lykkedes os at frigive ca. 500 ekstra pladser fordelt på henholdsvis Etoro-, C.C. Contractor- og Handelsbanken-tribunen.

Ønsker du billet til kampen, skal du derfor ikke vente længe, da vi forventer, at de også ryger hurtigt.

Der er fodboldaktiviteter, musik, stort telt og Royal-ølvogn i fanzonen, så tag venner eller familie med på MCH Arena. Se programmet for kampdagen og køb billet via linket nedenfor.

Se program og køb billet

Giv dit sæsonkort videre

Har du sæsonkort, og kan du ikke komme til kampen, opfordrer vi dig til at give sæsonkortet videre eller konvertere det til en billet, som en anden kan få glæde af.

Vi er i gang med at undersøge mulighederne for at lave en funktion i vores app, hvor man meget let kan frigive sin plads eller konvertere sit sæsonkort til en billet, men indtil da håber vi, at du vil hjælpe os, så vi kan få fyldt stadion på søndag.

Nedenfor finder du en videoguide til at konvertere dit sæsonkort til en billet, hvis du ikke kan komme.

Konvertér sæsonkort til en billet

Kender du ikke én, der vil overtage din plads, men ønsker du bare at frigive din plads, så en anden kan få glæde af den til SønderjyskE-kampen, skal du sende en e-mail til billetsalg@fcm.dk med sæsonkortnummer eller bare et billede/screenshot af dit sæsonkort – så kan vi frigive din plads for dig kun til denne kamp.

På forhånd tak for hjælpen.