Klubben

Billetsalget til Brøndby-kampen åbner i morgen

Næste kamp på MCH Arena er mod Brøndby IF, som vi åbner billetsalget til i morgen. Her er alt du skal vide, hvis du ønsker billet til kampen.

04/11/21
Morten Ambo
Foto: Getty Images

Selvom der venter to udekampe mod henholdsvis Røde Stjerne i aften i Europa League og AGF på søndag i 3F Superliga, er der også en stor kamp at se frem til på hjemmebane, når vi den 21. november kl. 18.00 tager imod Brøndby IF i 3F Superliga.

Billetsalget til den kamp skydes i gang i morgen fredag den 5. november kl. 10.00.

Vi forventer, at kampen bliver udsolgt relativt hurtigt, men vi vil løbende forsøge at sætte yderligere billetter til salg, hvis der skulle blive frigivet billetter. Hold derfor gerne løbende øje med billetsalg.fcm.dk, selvom der på et tidspunkt skulle blive udsolgt.

Der er fodboldaktiviteter, musik, stort telt og Royal-bar i fanzonen inden kampen, så kom på stadion til en af sæsonens fedeste kampe.

Se program for kampdagen