Vi har kun én hjemmekamp tilbage i efteråret, og det er returopgøret mod Brøndby IF i pokalkvartfinalen. Vi spiller første kamp på Brøndby Stadion søndag den 5. december kl. 14.30, og derefter venter returkampen søndag den 12. december kl. 18.00 på MCH Arena – årets sidste kamp.
Billetsalget til den kamp er netop skudt i gang.
Vi forventer, at kampen bliver udsolgt relativt hurtigt, men vi vil løbende forsøge at sætte yderligere billetter til salg, hvis der skulle blive frigivet billetter. Hold derfor gerne løbende øje med billetsalg.fcm.dk, selvom der på et tidspunkt skulle blive udsolgt.
Der er fodboldaktiviteter, live musik med Hyggesprederen, stort opvarmet telt og Royal-bar i fanzonen inden kampen, så kom på stadion til årets sidste kamp.
Husk, at alle sæsonkortholdere har adgang til kampen som en del af sæsonkortet. Man scanner altså blot sæsonkortet ved indgangene til MCH Arena som til en helt almindelig 3F Superliga-kamp, og man skal derfor ikke ind og trække en billet.
Fremvisning af coronapas
Coronapasset er genindført flere steder i Danmark, og det gælder også for fodboldkampe på MCH Arena. Derfor skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas, hvis du kommer på stadion.