Førsteholdet

Info om billetsalg til udekampen mod Ludogorets

Den 9. december spiller vi den afgørende kamp på udebane mod Ludogorets om at gå videre i Europa League. Her finder du praktisk information om billetsalget til opgøret.

02/12/21
Morten Ambo
Foto: FC Midtjylland

Vi er nået til sidste runde i gruppespillet i Europa League, hvor bulgarske Ludogorets er modstanderen på udebane. Opgøret spilles torsdag den 9. december kl. 21.00 (dansk tid) på Ludogorets Arena.

En sejr vil sende os videre i Europa League, mens uafgjort eller et nederlag betyder, at vi skal spille Conference League til foråret.

Billetsalg til kampen

FC Midtjylland står for salget af billetter til udeafsnittet efter nedenstående procedure:

  • Skriv til billetsalg@fcm.dk og angiv det antal billetter, du ønsker, og oplys navn, e-mail-adresse og telefonnummer på de personer, som skal benytte billetterne.
  • Billetprisen er 60 kr. pr. billet.
  • Overfør det samlede beløb via MobilePay til nummer 699209 og skriv den e-mail-adresse, der er brugt til bestilling af billetterne i kommentarfeltet.
  • Når vi har registreret din betaling, modtager du dine billetter via e-mail.

Coronarestriktioner i Bulgarien

For Bulgarien blev Danmark kategoriseret som et rødt (højrisiko) land den 23. november. Det betyder, at rejsende fra Danmark til Bulgarien skal have både et vaccinecertifikat om fuld vaccination (14 dage efter anden dosis) eller tidligere smitte (fra dag 14 til dag 180) og et negativt PCR-testcertifikat, som maksimalt må være 72 timer gammelt for at kunne rejse ind i landet.

Hvis ikke man kan fremvise ovenstående dokument, pålægges der af det regionale sundhedstilsyn 10 dages karantæne i hjemmet eller på den opholdsadresse, som den rejsende har angivet. Karantænen kan løftes af det samme regionale sundhedstilsyn, såfremt der pr. e-mail sendes et negativt testcertifikat – PCR-test eller antigentest – foretaget inden for 24 timer efter indrejsen. Der kan gå op til 24 timer, inden karantænen løftes.

Børn op til 12 år er undtaget fra kravet om at fremvise et dokument om Covid-19.