Kombinationen af et stigende tilskuertal og et ønske om at gøre oplevelsen for alle gæster bedre betyder, at FC Midtjylland nu søger nye medarbejdere til stadionteamet på MCH Arena.
Den gode oplevelse og et højt serviceniveau for publikum ved hjemmekampe på MCH Arena er et vigtigt fokusområde. Niveauet skal hæves yderligere, og derfor tages initiativet nu til at få flere folk ind.
Hvad er opgaverne?
- Bemanding til vores servicebod/grill, hvorfra der produceres pølser til øvrige boder, frivillige og andre kunder.
- Runnere, som skal skabe den perfekte oplevelse for vores gæster og sørge for, at alt spiller på kampdagen.
- Bemanding til vores udebanegrill til særlige kampe.
- Bemanding til vores nyoprettede ølhuse og slikhuse.
Hvem søger vi?
Vi søger mange nye, og det er ikke én bestemt type. Men nedenstående punkter kan være en ganske fin indikator på, om jobbet er noget for dig. Kan du nikke til flere af nedenstående punkter, så er det måske lige dig, vi står og mangler:
- Du nyder fællesskab.
- Du er omstillingsparat.
- Du kan tage ansvar og har ordenssans.
- Du forstår at yde god service med et smil.
- Du kan arbejde i et team med højt tempo.
- Du motiveres af kombinationen af fællesskab og fodbold – endda så meget, at du kan se dig selv arbejde til størstedelen af FCM’s hjemmekampe.
- Du har lyst til at være en del af holdet bag Hele Regionens Hold og få en masse fantastiske kollegaer.
Hvad kan vi tilbyde?
- Et godt fællesskab.
- God løn.
- Minimum to sociale arrangementer i løbet af året samt vores populære udebanetur.
Er ovenstående noget for dig, så send en ansøgning afsted, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvad du har lavet, og hvorfor det lige netop skal være dig, vi vælger.
Ansøg hurtigst muligt
Send din ansøgning hurtigst muligt til Lea Sehested på lse@fcm.dk, da vi løbende afholder samtaler. Der er ingen sidste frist, men vi opfordrer til at søge hurtigst muligt, da vi allerede skal bruge yderligere stadionpersonale i indeværende sæson.