For tredje gang i sæsonen tørner FC Midtjylland og Silkeborg IF sammen. De to første møder har givet sejre på 3-0 og 1-0 til FCM.
Aftenens kamp er den første i Mesterskabsspillet, hvor top 6-holdene møder hinanden ude og hjemme. Her er Anders Dreyer tilbage i FCM-trøjen, mens David Ousted får sin første kamp fra start i det midtjyske mål.
Start XI
David Ousted, Henrik Dalsgaard, Daniel Høegh, Mads Døhr Thychosen, Joel Andersson, Paulinho, Raphael Onyedika, Evander, Anders Dreyer, Marrony, Junior Brumado.
Bænken
Jared Thompson, Nikolas Dyhr, Max Meyer, Pione Sisto, Gustav Isaksen, Edward Chilufya, Vagner Love.
Charles glider ud af truppen.
Følg FC Midtjylland – Silkeborg IF
Der er kampstart kl. 19.00 på MCH Arena. Hvis du ikke har plads på stadion, kan opgøret ses direkte på TV3 Sport og Viaplay eller følges i tekst via FC Midtjyllands Twitter.
Under kampen kan det anbefales at følge med i matchcentret i FCM-appen og på fcm.dk. Det er en glimrende måde at få mere indsigt i kampen uanset, om du er på stadion eller hjemme. Her kan der bl.a. ses xG-værdier på alle afslutninger samt Heat- og Touch Maps for samtlige spillere og meget mere statistik.
Du kan downloade FCM-appen nedenfor i enten App Store eller Google Play.