Kampene i Mesterskabsspillet ruller, og næste hjemmekamp er mandag den 18. april (2. påskedag) kl. 18.00. Her møder vi AaB, og til den kamp udvider vi Arbejdernes Landsbank Fanzonen, så den også dækker hele området bag C.C. Contractor-tribunen, ligesom vi sammen med Hedens Drenge inviterer til flagdag, hvor man kan lave sit helt eget FCM-flag.
Det bliver altså en dag med fodbold, fest og fed stemning, så tag familie eller venner med på MCH Arena til en god afslutning på påsken.
Udvidet fanzone med live musik
Alle er velkommen i den udvidede fanzone, som nu også dækker hele området bag C.C. Contractor-tribunen – også folk med billetter eller sæsonkort til Faxe Kondi- og eToro-tribunen.
Fanzonen åbner kl. 16.00, og her kan man købe øl og pølser i de normale stadionboder, høre live musik med DJ Roman og hygge med andre FCM-fans i de opsatte telte.
Fodboldaktiviteterne for børn ligger fortsat på hjørnet ved Ulveshoppen, og det er også her, man kan male sit FCM-flag til flagdag, ligesom man også har adgang til Black Wolves-fanloungen fra fanzonen.
OBS. Man skal scanne sin billet for at komme ind i fanzonen, og når man er inde i fanzonen, er man samtidig inde på stadion.
Lav dit eget FCM-flag
FC Midtjylland og Hedens Drenge inviterer samme dag til flagdag i Arbejdernes Landsbank Fanzonen før kampen.
Fra kl. 16.00 kan alle børn og voksne male sit helt eget FCM-flag i fanzonen, så vi sammen sørger for at skabe den bedste kulisse på stadion til kampen.
Hedens Drenge, som normalt laver tito til stadion, vil være der til at guide og vejlede, når man skal lave sit FCM-flag. Til flagdagen kan man designe sit eget personlige flag med ulvelogo eller “FCM” i klubbens farver.
Det er gratis for alle at komme til flagdag i Arbejdernes Landsbank Fanzonen foran Ulveshoppen, så kom i god tid, så du kan få lavet det fedeste flag.
Har du endnu ikke købt billet til kampen, kan du gøre det via linket nedenfor, hvor du også kan se hele programmet for kampdagen.