Klubben

Billetsalget til FCK-braget er startet

Næste hjemmekamp på MCH Arena er braget mod F.C. København søndag den 1. maj. Billetsalget til kampen, hvor vi igen udvider Arbejdernes Landsbank Fanzonen, er netop startet.

19/04/22
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

Vi sluttede påsken af med en solid 2-0-sejr over AaB i aftes og holdte dermed fast i afstanden til F.C. København i toppen af tabellen. Netop F.C. København er modstanderen, når vi næste gang spiller hjemme på MCH Arena, og her skal vi fortsætte jagten.

Opgøret mod københavnerne spilles søndag den 1. maj kl. 18.00, og billetsalget til kampen er netop startet. Vi forventer stor efterspørgsel på billetterne, så vent ikke for længe, hvis du skal sikre dig en plads. Der vil være opsat et køsystem, når du skal købe billet.

Vi udvider igen Arbejdernes Landsbank Fanzonen, så den dækker hele området bag C.C. Contractor-tribunen, og her kan man købe mad og drikke i boderne, høre live musik med Duoen Claus & Morten og hygge med vennerne ved de opstillede telte. Fanzonen åbner kl. 16.00.

Se hele programmet for kampdagen og køb billet via linket nedenfor.

Se program og køb billet

OBS. Billetsalget til udebaneafsnittet håndteres af F.C. København, hvorfor du skal tage fat i dem på kundeservice@fck.dk, hvis du ønsker at købe billet til udebaneafsnittet.