Afslutningen på 21/22-sæsonen markerer et farvel til syv spillere, hvis kontrakter i FC Midtjylland udløber den 30. juni.
Der er tale om Vagner Love, Jared Thompson, Anders Dreyer, David Ousted, Bozhidar Kraev, Max Meyer og Awer Mabil, som i forbindelse med dagens kamp mod Randers – sæsonens sidste hjemmekamp – hyldes for indsatsen og modtager afskedsblomster.
Sportschef Svend Graversen takker de syv spillere for tiden i FC Midtjylland.
– Vi har været rigtigt glade for alle syv spilleres tid i FC Midtjylland. De har bidraget på hver deres måde i deres tid i FC Midtjylland og har altid opført sig ordentligt både på og udenfor banen. Der skal lyde en stor tak for deres indsats, og vi ønsker dem alt det bedste i deres videre karrierer, siger Svend Graversen.
FC Midtjylland takker alle syv spillere for indsatsen og ønsker dem held og lykke i fremtiden.