Oliver Sørensen blev i foråret udlejet til norske HamKam, hvor han har spillet seks af ni kampe fra start i Eliteserien.
Den 20-årige midtbanespiller vender nu tilbage til FC Midtjylland, der har ophævet lejeaftalen. Sørensen starter træningen i klubben i dag, hvor spillerne vender tilbage efter ferien.
Han har været en profil i adskillige udgaver af UEFA Youth League og står noteret for ti førsteholdskampe i en alder af 20 år.
Oliver Sørensen har kontrakt i FC Midtjylland indtil sommeren 2025.