Førsteholdet

Titelforsvaret indledes på Frederiksberg

FA 2000 fra 3. division venter i 3. runde af pokalturneringen.

07/09/22
Mads Jakobsen
Foto: Getty Images

Efter finalesejr over OB på Brøndby Stadion i maj venter en ny udgave af pokalturneringen.

Der er her til aften trukket lod til 3. runde, hvor FC Midtjylland indleder titelforsvaret. Her venter FA 2000 i et opgør, der skal spilles på udebane.

FA 2000 indtager pt. andenpladsen i 3. division efter fem runder, hvor det er blevet til fire sejre og et nederlag.

Kampen er endnu ikke fastlagt, men afvikles den 18.-20. oktober (uge 42). Nærmere information følger.