Klubben

16 FCM’ere udtaget til landsholdene

16 FC Midtjylland-spillere kan se frem til at repræsentere deres landshold i den kommende periode. Vi giver det fulde overblik nedenfor.

14/11/22
Christian Rothausen
Foto: Claus Birch / fodboldbilleder.dk

Det er ikke kun verdensmesterskaberne i fodbold, som løber af stablen den kommende tid. Gårsdagens afslutning på efterårssæsonen i 3F Superliga var samtidig startskuddet på 2022’s sidste landsholdssamling for både ungdoms- og seniorhold.

I den forbindelse drager 16 FCM-spillere afsted på landsholdspligter de næste to uger.

På seniorplan er Kristoffer Olsson og Joel Andersson som vanligt udtaget til det svenske A-landshold, der møder Mexico og Algeriet i testkampe, idet holdet ikke er kvalificeret til VM-slutrunden.

Samme gælder for Island, hvor Elias Olafsson er indkaldt. De møder Litauen i den såkaldte “Baltic Cup”, mens også Edward Chilufya er på landsholdstur med Zambia, der står over for Israel i en træningskamp.

På ungdomsplan er FCM som altid stærkt repræsenteret med hele 12 spillere på tværs af de forskellige årgange. Heller ikke for nogle af disse hold venter der betydende kampe, men derimod træningskampe rundt omkring i verden. En god mulighed for at øge den internationale erfaring hos de talentfulde midtjyske spillere.

Hverken det danske U17- eller U21-landshold er en del af den kommende landsholdspause, som finder sted fra dags dato og ti dage frem alt afhængig af den respektive nation.

Overblik over udtagelser

Kristoffer Olsson – Sverige
Joel Andersson – Sverige
Elias Olafsson – Island
Edward Chilufya – Zambia
Aral Simsir – Tyrkiet U21
Oliver Sørensen – Danmark U20
Victor Lind – Danmark U20
Pontus Texel – Danmark U19
Gustav Christensen – Danmark U19
Mikkel Fischer – Danmark U19
August Priske – Danmark U19
Daniel Fyr Kristjansson – Island U19
Heini Sørensen – Færøerne U19
Valdemar Byskov – Danmark U18
Gustav Fraulo – Danmark U18
Mads Nybo Lauritsen – Danmark U18