Klubben

300 pladser frigivet til Sporting-kampen

Det er lykkedes os at frigive ca. 300 ekstra pladser til næste uges Europa League-brag mod Sporting CP på MCH Arena – vent ikke for længe, hvis du skal sikre dig en plads.

14/02/23
Morten Ambo
Foto: FC Midtjylland

I næste uge går det løs på MCH Arena efter en lang vinterpause, når vi tager imod Sporting CP i returkampen i knockout-playoffrunden i Europa League. Det sker torsdag den 23. februar kl. 18.45.

Billetterne til kampen blev revet væk på få dage, men nu er det lykkedes os at frigive ca. 300 billetter på Faxe Kondi-tribunen. Billetterne har været reserveret til UEFA, men de har nu givet afkald på billetterne, som nu i stedet kan gå til FCM-fans.

Ønsker du billet til kampen, skal du derfor ikke vente længe, da vi forventer, at de ryger hurtigt.

Du kan se hele programmet for kampdagen og købe billet via linket nedenfor.

Se program og køb billet

ID skal fremvises til kampen

Vi har skærpet sikkerhedstiltagene til europæiske kampe på MCH Arena, og konkret betyder det, at man skal fremvise et gyldigt ID, f.eks. sundhedskort, kørekort eller lignende ved indgangene til stadion. Det er ikke et krav, at navnet på billetten matcher navnet på ID’et.

Husk at frigive din plads

Alle sæsonkort har adgang til kampen på helt almindelig vis som til en 3F Superliga-kamp. Kan du derfor som sæsonkortholder ikke komme til kampen, så husk at få frigivet din plads, så en anden kan få glæde af den, og så vi dermed kan fylde stadion helt op.

Nedenfor kan du læse, hvordan du nemt og hurtigt frigiver din plads.

Frigiv din plads