Førsteholdet

Komfortabel testsejr over FC Fredericia: Det var positivt

Onsdag blev det til en 3-0-testsejr over FC Fredericia. Nedenfor sætter Thomas Thomasberg ord på dysten, hvor den nye cheftræner fik set endnu flere af sine spillere i aktion.

06/04/23
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

Onsdag var det normale træningspas skiftet ud med 2×40 minutters kamp mod FC Fredericia. Her trak midtjyderne sig sikkert ud af testen med 3-0. Vigtigere end sejren var dog de indikationer, Thomas Thomasberg fik fra sit hold.

– Jeg synes, det var en god kamp. Det, vi fik ud af kampen, ville vi ikke kunne simulere til en træning. Hverken offensivt eller defensivt, fortæller Thomas Thomasberg og fortsætter:

– Tingene kan selvfølgelig fortsat blive bedre, og der mangler nogle gange den sidste intensitet, når det ikke er point, som står på spil. Men jeg synes faktisk, vi fik øvet os på noget, vi ikke kan gøre til træning. Samtidig fik jeg set mere end blot 11 spillere. Det var meget positivt.

– Jeg synes, der var nogle som viste sig rigtig fint frem. Jeg fik noget læring – både om hvor vi står henne i forhold til den måde, vi gerne vil spille på, men samtidig så jeg nogle forskellige kompetencer i truppen, jeg kan gøre brug af i forskellige faser af en kamp. Der er eksempelvis stor forskel på typerne af kanter og angribere, vi kan vælge at spille med.

Onsdag venter FC Fredericia: Flere taktiske fokuspunkter

FC Midtjylland 3-0 FC Fredericia (2-0)

1-0 Frederik Heiselberg (Assist: Edward Chilufya)
2-0 Edward Chilufya (Assist: Charles)
3-0 Edward Chilufya (Assist: Mads Døhr Thychosen)

Start XI (1. halvleg): Jonas Lössl, Mads Døhr Thychosen, Stefan Gartenmann, Juninho, Victor Bak, Oliver Sørensen, Emiliano Martínez, Charles, Aral Simsir, Edward Chilufya, Frederik Heiselberg.

Start XI (2. halvleg): Jonas Lössl, Mads Døhr Thychosen, Henrik Dalsgaard, Stefan Gartenmann, Victor Bak, Armin Gigovic, Kristoffer Olsson, Emam Ashour, Valdemar Byskov, Edward Chilufya, Gustav Isaksen.