Akademiet

Nigeriansk angriber skriver under med FCM

Den 18-årige nigerianske angriber, Stanley Iheanacho, skifter til FC Midtjylland, hvor han bliver en del af akademiet.

07/07/23
Christian Rothausen
Foto: Nikolaj Kramer

Den lynhurtige, nigerianske offensivspiller, Stanley Iheanacho, er ny mand i FC Midtjylland-trøjen, hvor han fremover skal repræsentere akademiet på U19-niveau.

– Vi har med en spiller at gøre, som har en flot fysisk pakke. Han besidder en ekstrem topfart og har scoret mange mål gennem sin ungdomstid, siger vicesportschef Ove Pedersen.

Hovedpersonen selv glæder sig over at være kommet på kontrakt i FCM:

– Jeg er virkelig glad, og det er noget, jeg har ventet på længe. Det har været en hård kamp at komme hertil, så at jeg står her nu, betyder meget for mig, siger Stanley Iheanacho.

Stanley Iheanachos aftale i FCM løber frem til sommeren 2028.