Førsteholdet

Emam Ashour solgt til Al Ahly

Den egyptiske landsholdsspiller fortsætter karrieren i hjemlandet, hvor førerholdet Al Ahly har købt midtbanespilleren.

18/07/23
Mads Jakobsen
Foto: Daniel Stentz

FC Midtjylland og Al Ahly er nået til enighed om en transferaftale, der sender den 25-årige landsholdsspiller tilbage til hjemlandet. Emam Ashour skiftede til FC Midtjylland fra Zamalek i januar, men vender nu permanent tilbage til Egypten.

– Det har været et specielt forløb med Emam, som efter en fin start desværre pådrog sig en slem skade, fortæller sportchef Svend Graversen og fortsætter:

– Selvfølgelig ærgrer det os, at vi ikke får forløst Emam. Han er en dygtig spiller med et stort potentiale, men det er også et eksempel på, hvad der kan ske, når man arbejder med mennesker. Vi har fundet en god løsning med Al Ahly, siger Svend Graversen.

Ashour spillede syv kampe og scorede to mål for FC Midtjylland, inden han blev skadet.

Vi ønsker Emam held og lykke fremover.

Billetsalget til Hvidovre- og Conference League-kampen er åbnet

På fredag sparker vi for alvor 23/24-sæsonen i gang, og der venter tre kampe i træk på MCH Arena i 3F Superliga og Conference League.

De to første kampe ligger fast, og billetsalget er åbnet.

Køb billetter her