Mark Ugboh var en profil på det guldvindende U19-hold i 22/23-sæsonen. Nu skifter den nigerianske målmand til Holstebro BK på en etårig lejeaftale.
Det sker i jagten på fast spilletid på seniorniveau, så den talentfulde keeper kan fortsætte sin udvikling.
Mark Ugboh kom til klubben fra den nigerianske samarbejdspartner i Nigeria, FC Ebedei, i januar 2022. Lejeaftalen med Holstebro BK løber frem til den 30. juni 2024.
I FC Midtjylland skal der lyde et held og lykke til den 19-årige keeper med de kommende udfordringer i Holstebro.