Det er med stor glæde, at CEO i FCM Samfund, Preben Rokkjær, kan byde Fog & Venø A/S velkommen som ny partner i FCM Samfund. Virksomheden fra Aulum slutter sig dermed til de eksisterende partnere, DK Company, ALPI, Rationel og Vestjylland Forsikring.
Den væsentligste begrundelse for at indlemme Fog & Venø i gruppen af partnere i FCM Samfund er, at virksomheden i forvejen drives med en bevidsthed om, at handlinger og ansvar altid skal ses i lyset af en miljømæssig, social og etisk sammenhæng.
Det var ikke første gang parterne arbejder sammen. Fog & Venø er således allerede sponsor på flere områder i FC Midtjylland. Det drejer sig bl.a. om en treårig aftale, hvor de sponsorerer akademiet, og herudover vil Fog & Venø lægge navn til en lounge i den nye overdækkede fanzone ved MCH Arena, som ser dagens lys i begyndelsen af 2024.
– Som organisation refererer vi til den samme opfattelse af vores CSR, da vi ikke alene fokuserer på at generere overskud, men har såvel det korte som det lange lys indstillet på miljømæssig bæredygtighed, socialt ansvar og etisk forretningsansvar, lyder det fra Preben Rokkjær, der også roser Fog & Venø for deres engagement i arbejdsrelaterede muligheder for lokalsamfundets borgere.
– Lokalsamfundets borgere har altid haft stor betydning for os i forhold til de firmaer, som vores grundlæggere efterhånden har skabt, og vi ikke ønsker at starte produktioner op andre steder i Danmark end i Aulum, fortæller Tom Venø Nielsen, CVO i Fog & Venø.
Det vækker stor respekt hos FCM Samfund, at virksomheden er opmærksom på sit sociale ansvar, idet man har etableret et funktionelt samarbejde med kommuner og jobcentre. I dette samarbejde forsøger Fog & Venø at hjælpe mennesker, der af forskellige årsager har en reduceret arbejdskapacitet med at få skabt en ny arbejdsidentitet og få sat arbejdslivet på rette spor.
– Det handler om, at vi kombinerer vores ressourcer og viden for at forbedre og udvide vores eksisterende CSR-programmer, slutter Preben Rokkjær.
Om Fog og Venø A/S
Trådene til Fog & Venø går tilbage til 1992, hvor to tidligere avisdrenge forvandlede sig til iværksættere og skabte det første skud på rækken af virksomheder.
Det var Karl Frank Venø Nielsen og Ove Fog Jørgensen, førstnævnte i øvrigt far til Tom, der startede et partnerskab. De var begge ansat inden for køkkenindustrien, men var samtidig begge ramt af den passion, der gør sig gældende som entusiastisk iværksætter. Det var begrundelsen for, at de grundlagde virksomheden Horn Bordplader. Virksomheden etablerede sig hurtigt som en af de førende leverandører på området, og næste skud på stammen blev Denwood by Horn, der er en virksomhed, som præsterer 100% upcycling af rest- og spildprodukter fra Horns bordpladeproduktion.
Fog & Venø blev grundlagt i 2019 med domicil på Industrivej i Aulum. Produktionsarealet udgør 700 kvadratmeter, og på disse fremstilles paneler. Frem til 2022 var der gazelle-fart på virksomheden, der nu har bygget nyt domicil på Bundtmagervej i Aulum, som sammen med lejede produktionslokaler på Drejervej, giver et produktionsareal på 14.000 kvm. Dette byggeri er i dag ensbetydende med en forøgelse af produktionskapaciteten i omegnen af 300%.
I dag er det muligt at vælge mange forskellige dessiner, når det drejer sig om paneler. Som en af de nyeste opfindelser er produktion af paneler baseret på genanvendelse af det affaldsgræs, der bliver overflødigt, når kunstgræs fra fodboldbaner skal fornyes eller erstattes med nyt kunstgræs.
Billedtekst: På billedet ses fra venstre den første af de to målmænd Nicholas Beetson, CVO Tom Venø Nielsen og CSR & Marketingschef Katrine Trærup Nielsen fra Fog & Venø A/S. Herefter målmand Christian Rust og sidst direktør Preben Rokkjær fra FCM Samfund. Begge målmændene var i øvrigt med til at vinde det danske mesterskab i sidste sæson for U19-holdet samt en stor international turnering i Dallas, USA.