Klubben

FC Midtjylland indgår samarbejde med MatchWornShirt

Fremover vil udvalgte kamptrøjer fra spillerne i FC Midtjylland blive udbudt på auktion på den internationale platform MatchWornShirt.com.

27/09/23
Mads Jakobsen
Foto: Daniel Stentz

FC Midtjylland var MatchWornShirts første partner i Norden, og nu udvides samarbejdet. Det sker med henblik på at hæve kvaliteten og tilgængeligheden af auktionerne, nationalt såvel som internationalt. Det er ambitionen, at der vil komme flere årlige auktioner, hvor fans kan få fingrene i de eftertragtede kamptrøjere.

– Det er en fornøjelse at samarbejde med FC Midtjylland. Klubben er ambitiøs og innovativ, og det flugter perfekt med vores arbejde på MatchWornShirt, hvor vi ser frem til at kunne tilbyde FCM-fansene adgang til kamptrøjer og signerede trøjer fra deres favoritspillere, siger Santeri Kuivalainen, Partnerships Executive hos MatchWornShirt.

Partnerskabet løber til sommeren 2026.

Byd på trøjerne fra kampen mod OB

I forbindelse med Veteran Match 2023, som fandt sted i forbindelse med søndagens opgør mod OB på MCH Arena, er kamptrøjerne fra FC Midtjyllands spillere sat på auktion på MatchWornShirt.com.

Gå til auktionen

Auktionen udløber på lørdag og pengene går ubeskåret til DIF Soldaterprojekts godt 50 landsdækkende idrætstilbud til skadede veteraner.