Førsteholdet

Matchvinder Gabriel: Målet var typisk mig

Adam Gabriel fik chancen i startopstillingen og takkede for tilliden med både mål og assist. Læs et dugfriskt interview med vores tjekkiske højreback her.

27/10/23
Christian Rothausen
Foto: Getty Images

– En virkelig vigtig sejr.

Sådan lød det med et smil fra Adam Gabriel efter fredagens 2-1-sejr over Lyngby på MCH Arena. Tre point der betyder, at FCM nu er ubesejrede i ni opgør og har taget 13 point de seneste fem kampe.

– Jeg synes, der nogle faser, hvor vi var virkelig gode. Vi kom frem til nogle store chancer, mens vi i de sidste 20 minutter blev presset mere tilbage. Det gjorde, at vi var nødt til at forsvare mere. I de seneste to kampe har det været modsat, hvor vi har presset på. Sådan er det nogle gange, men alt i alt var det en fin præstation, hvor vi sikrede de tre point, siger Adam Gabriel.

Hvorfor tror du, vi vinder de her tætte kampe lige nu?

– Vi har tabt nogle point i løbet af sæsonen, og jeg ved ikke, hvorfor det tipper til vores fordel lige nu. Det skyldes måske, vi er et af de bedre hold, som hører til i toppen. Jeg håber, vi i fremtiden kan vinde større og lukke kampene hurtigere. Vi kan stadig score flere mål og gøre det endnu bedre.

Hvordan var det at score dit første mål her på MCH Arena?

– Det var ikke det flotteste mål, men det er typisk mig. Sådan er jeg. Jeg scorer aldrig en ‘screamer’ fra 30 meter. Jeg er glad for, at jeg greb chancen, og målet er bare en bonus for mig. Når jeg fejrer sejren med drengene nu, føler de måske også, at jeg er en endnu vigtigere del af holdet. Det kommer helt sikkert til at hjælpe mig, så jeg er glad, lyder det fra den 22-årige tjekke.

Nu venter der et par dage på træningsbanen, inden tirsdag byder på en tur i Parken i Oddset Pokalen, hvor F.C. København er modstanderen.

Portræt af Adam Gabriel: FCM’s nye højre back skiller sig ud fra mængden