– Første gang, jeg stifter bekendtskab med Gustav, er til Crown Plaza Cup. Jeg er derovre for at se vores U13-hold, og jeg hører om en ung gut, der, når han scorer, tier ad modstanderne. Han fejrer sine mål helt sindssygt.

– Jeg studser over, hvad det er for en spiller, vi har med at gøre her. Men mere tænker jeg ikke over det, og efterfølgende hører jeg ikke om ham i et stykke tid.

Sådan lyder det fra Svend Graversen, der på daværende tidspunkt er U17-cheftræner i FC Midtjylland. Som træner på akademiet forsøger man at danne sig et overblik over de talentfulde spillere, der befinder sig længere nede på aldersstigen. Her skiller Gustav Isaksen sig ud på flere punkter.

Da det nogle år senere skal besluttes, hvilke spillere på det daværende U15-hold som ligger i støbeskeen til U17, dukker den lyshårede knægt med en fortid i samarbejdsklubben Roslev IK op på ny.

– Selvom han ikke spiller fast på U15, kan han med det samme gå ind og adoptere niveauet på U17. Man kan se en spilforståelse, der matcher eller er højere end de mest talentfulde U15-spillere og tilmed også flere af spillerne på U17. Vi er ikke i tvivl om, at han besidder noget x-faktor, mindes Svend Graversen.

Gustav Isaksen rykker som bekendt op på U17-mandskabet, og i samme ombæring starter han på ISI Idrætsefterskole.

– Det er på det tidspunkt, han stille og roligt kommer ind på holdet, og trods sin størrelse og status som førsteårs-U17 er han en profil. Selv på U17-niveau er han en, alle hold frygter. Jeg husker en kamp i Aalborg, hvor det var Gustav mod AaB. De begik det ene frispark efter det andet for at stoppe ham. Og sådan fortsatte det. Han var virkelig god.

Trods succesen på banen må Svend Graversen flere gange tale med store ord over for Gustav Isaksen i løbet af efterskoletiden. Godt nok er han et stort talent, men det ændrer ikke på, at han skal indordne sig de regler og rammer, der skal til for at passe ind i fællesskabet. En vigtig forståelse og læring for en ung knægt, som fortsat er i gang med at blive dannet.

– På efterskolen havde Gustav problemer med at bryde ud af den gruppe, han blev sat i bås som og med; den her frække dreng, han også på daværende tidspunkt identificerer sig med, men skal væk fra.

– Alt det her er for mig kogt ned som vinder. Han vil så gerne vinde. Det er ikke altid, man finder det ved unge mennesker – at ville vinde for enhver pris. Det ville og vil Gustav.

– Han er den spiller, jeg har siddet med flest gange og prøvet at få ham til at forstå, at ”Gustav, det her går jo ikke. Det kan du godt se.” Der var langt vej ind til at få ham til at forstå det. Det var jo bare en ung mand, som ikke helt havde fået sat tingene på plads.

– Det var Gustavs gave, at han – udover at have en rigtig god familie – også fik en agent, der var god til Gustav og fik sat nogle rammer op for ham. Det er ikke altid, agenter spiller med, men her kunne man snakke med agenten og få ham til at være med til at understøtte udviklingen.

En tid med usikkerheder

Vi spoler seks år frem til sommeren 2023. Gustav Isaksen har netop afsluttet 3F Superligasæsonen som topscorer med 18 fuldtræffere og flere imponerende præstationer i Europa League. Alle forventer, at den hurtigløbende – og nu også målfarlige – kantspiller skal blive det næste store salg i FCM.

Men skiftet lader vente på sig.

– Jeg husker det som en svær tid. Der var en masse kampe, så jeg skulle præstere samtidig med, at transferspekulationerne kørte på. Jeg følte egentlig godt, jeg kunne lukke det ude, men jeg præsterede ikke på banen og var ikke mig selv hundrede procent. Jeg tror ubevidst, det sneg sig ind under huden på mig, selvom jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at det ikke skulle ske.

– Det kan jo være hele ens liv, der bliver lavet om fra den ene dag til den anden, så det betyder helt vildt meget. Jeg havde ikke prøvet det før, så jeg vidste ikke, hvordan jeg ville reagere. Jeg havde hele tiden tænkt, det ikke ville være noget problem, og jeg skulle nok blive ved med at lave en masse mål, men det viste sig faktisk at påvirke mig, siger Gustav Isaksen.

På Svend Graversens kontor ringer telefonen med efterspørgsler, men de interesserede klubber møder ikke FCM’s krav til guldfuglen, og også sportschefen må erkende, at den store usikkerhed har en synlig påvirkning.

– Jeg er helt sikker på, at Gustav i den her periode har blandede følelser. Han er loyal over for os, men han skal jo også være loyal over for sin egen karriere. I perioden oplever jeg Gustav være en anelse mere indelukket, men omvendt ikke mere end at han er bevidst om, hvorfor tingene er, som de er, og han forstår det også godt.

Først da Lazio – efter flere ugers afvisninger – dukker op, opstår der seriøse forhandlinger.

– De er meget sent på banen. Der var flere klubber i spil, da planen var, at han skulle sælges. Men vi hører ikke fra Lazio, det er kun på rygteniveau. Der er andre klubber, som spørger på ham og også byder, men hvor vi kan se, det ikke er på det niveau, vi vil have for Gustav. Vi forventer mere, siger Svend Graversen og fortsætter:

– Så sker det, at Lazio ringer. Vi sætter et møde op, og vi får en snak over telefonen med deres præsident, som ikke kan engelsk, så vi benytter en tolk. De byder, og allerede der kan vi se, at når buddet er så højt, kommer det til at ske. Vi var ellers begyndt at frygte, at vi ikke ville få det bud, vi ønskede.

– I løbet af to dage var handlen på plads. Det var nogle nemme forhandlinger. I starten ville vi gerne have lidt mere, men fra første snak kunne vi se, at vi var inden for rammen. Det krævede to eller tre telefonsamtaler.

– Det var tydeligt at mærke, at det her var en spiller, Lazio ville have. De havde samtidig sat en ramme, som de havde prissat ham til, og den ramme passede nogenlunde med den ramme, vi havde sat. Det er meget sjældent, at det foregår sådan her, fordi det normalt vil være et forhandlingsforløb over en længere periode, når der er så lang tid til deadline.

– Vi var også der med Gustav, hvor det skulle være nu. Vi havde ikke en intention om at gøre det til en kamp. Vi havde afklaret med Gustav og hans bagland, at kom vi inden for den her ramme, ville der også blive lavet en aftale, fortæller Svend Graversen.

Trøjen hang klar i Niederkorn

Uvidende om de fremskredne forhandlinger med Lazio gør Gustav Isaksen sig klar til at rejse med resten af førsteholdstruppen til Luxembourg, hvor Progres Niederkorn venter i Conference League-kvalifikationen. Den 22-årige topscorer har aftalt med sit bagland, at han ikke skal vide noget, før interessen for alvor bliver konkret.

Og det bliver den denne dag.

– Det starter allerede i lufthavnen, da vi rejser derned. Claus Steinlein siger til mig, at det begynder at se godt ud, og det kan være, der snart vil ske noget, men at jeg bare skal tage den med ro. ”Fint nok” tænker jeg, fortæller Gustav Isaksen.

– Om aftenen ved jeg stadig ikke helt, hvad der skal ske. Jeg tager den med ro og lægger mig til at sove. Der står en masse i medierne, men intet er bekræftet endnu.

– På kampdagen tidligt om morgenen skriver Steinlein, om han må komme ind og snakke med mig på mit hotelværelse. Han fortæller, at aftalen med Lazio er ved at gå igennem, og det er blevet besluttet, at jeg ikke skal spille om aftenen. Derefter snakker jeg med min agent, og to dage senere rejser jeg til Rom.

Forhandlingerne bliver naturligvis holdt hemmeligt for dem, der ikke er impliceret, og i omklædningsrummet gør FCM’s holdledere som vanligt trøjerne klar til kampstart. Gustav Isaksen med nr. 11 på ryggen bliver også hængt op, men det bliver sidenhen gjort klart, at den ikke skal tages i brug. Profilen er ikke i kamptruppen.

– Det var selvfølgelig hektisk. Da vi kom hjem fra Luxembourg, fik jeg rimelig hurtigt at vide, hvornår jeg skulle til lægetjek. Jeg kunne lige nå at pakke mine ting, og jeg fik skrevet til min kæreste, om hun havde mulighed for at tage fri og rejse med. Jeg fik også sagt farvel til alle holdkammerater og trænere, så jeg er glad for den måde, det gik på, hvor jeg ikke bare lige pludselig var væk.

Den ubrugte trøje fra omklædningsrummet i Niederkorn har holdlederne gemt som et minde, der nu hænger i vaskekælderen på træningsanlægget i Ikast.

Lufthavnskaos i Rom

Der er kaos i lufthavnen i Rom. Blåklædte fans af hovedstadsklubben Lazio og paparazzier klar med deres kameraer. En ny spiller er landet – en spiller som man allerede kender godt i det italienske efter en pragtpræstation på MCH Arena 11 måneder forinden og et flot mål på hjemmebanen Stadio Olimpico.

Ud i ankomsthallen kommer Gustav Isaksen gående, og så opstår der menneskemylder. En videomand, ansat af Lazio, giver den smilende dansker et halstørklæde om halsen og beder om en hurtig kommentar til de sociale medier.

Hovedpersonen selv er overrasket.

– Mens vi sidder i flyveren på vej derned, får jeg at vide af min agent, at hvis der er nogle, som vil interviewe mig eller spørge om noget, skal jeg bare sige “no comment”. Handlen var jo endnu ikke offentliggjort, og jeg skulle også igennem et lægetjek. Han vidste heller ikke, hvad der ventede i lufthavnen.

– Da vi lander, får jeg et Lazio-halstørklæde om halsen og skal tage en video til klubbens platforme. Vores plan holder overhovedet ikke, og vi kan kun grine af det og håbe på, at kroppen klarer lægetjekkene, fortæller Isaksen med et smil.

– Det var meget overraskende. Jeg anede ikke, at jeg ville blive modtaget sådan, men det var så fedt. Jeg kan ikke komme på en bedre måde at blive taget imod på; at mærke der er nogle, som er glade for, at man kommer. Det var en fed oplevelse for både mig og min familie.

Herefter følger en hektisk tid. To dages lægetjek, en snak med cheftræner Maurizio Sarri og derefter det første møde med de nye profilerede holdkammerater.

– Jeg snakkede med Maurizio Sarri den dag, jeg ankom. Jeg vidste ikke, om han kunne engelsk, men det var heldigvis tilfældet. Han var sød til at tage imod mig, ønskede mig velkommen, og allerede dagen efter, jeg havde bestået lægetjekket, startede vi med det taktiske, siger den 22-årige tidligere akademispiller og fortsætter:

– Man hører mange historier om, hvordan det er, når man kommer til udlandet; at holdkammeraterne vil dig noget ondt. Den følelse har jeg slet ikke. Min største konkurrent, Felipe Anderson, er blevet en af mine bedste venner, og han hjælper mig både taktisk og udenfor banen. Jeg har ikke oplevet det der endnu med ikke at føle sig velkommen. Snarere omvendt. Det er rart at vide, at så store personligheder er gode mennesker samtidig.

Mødet med fansene i Roms lufthavn var også en tydelig indikation på, at de turkisblå Lazio-fans udmærket vidste, hvem Gustav Isaksen var. De havde ikke glemt 5-1-afklapsningen på MCH Arena 11 måneder forinden.

– Den kamp kan alle huske hernede. Det var rart, at folk vidste, hvem jeg var, da jeg ankom. De vidste, at jeg kunne noget, så det gav mig måske et lille forspring fra start. Så må vi se, om det går på samme måde, hvis vi møder hinanden igen, siger han og følger op med et grin.

Stolthed i Klubsamarbejdet

I FCM Klubsamarbejdet vækker Gustav Isaksens rejse fra Roslev til Rom stor glæde.

– Den lokale klub og det lokale område oplever en enorm stolthed, når en af deres spillere går hele vejen. Men jeg tror samtidig, det gør, at de U8-, U9- og U10-piger og drenge, som løber rundt i haven og drømmer om at blive udlandsprofessionel, kan se, at der er en vej, fortæller Thomas Larsen, chef for FCM Klubsamarbejdet, og fortsætter:

– Gustav er en speciel figur. Han kommer fra en af samarbejdsklubberne og har været igennem hele forløbet. Han var med, da vi for første gang spillede Champions League og er et rigtig godt eksempel på den vej, der er mulig at tage for unge spillere.

– Der er bare et eller andet over at se de lokale drenge på stadion. Jeg kan selv huske, hvordan jeg synes, at ’NK’ bare var fantastisk. Og jeg kan stadig ikke glemme, hvordan Gustav kørte Lazio ud på røv og albuer. Han er et ekstraordinært talent fra vores region.

– Det giver helt sikkert en motivation, både for spillerne, men lige så meget for trænerne rundt i regionen og for dem i Klubsamarbejdet, der har ansvaret for at finde den næste Gustav Isaksen. Han er med til at gøre de drømme, vi har, nærværende, afslutter Thomas Larsen.