Klubben

FC Midtjyllands motoriske Guldmine ser dagens lys

Guldminen inviterer til gratis motorikdag for 2-6-årige, hvor undervisere sætter rammerne for en sjov og udviklende legeplads med barnet i centrum. Læs mere nedenfor.

27/01/24
FC Midtjylland
Foto: Daniel Stentz

Søndag den 4. februar kl. 9.00-10.30 slår Guldminen dørene op for en sjov og udviklende legeplads med barnet i centrum. Temaet er en motorikdag for 2-6-årige.

Her vil undervisere fra Guldminen byde på sjov og leg i det nye byggeri. Der er gratis adgang, men børn skal følges af forældre, bedsteforældre eller andre voksne.

Adressen er det nye træningsanlæg: Dream 99 (Guldminen) – Hagelskærvej 33, 7430 Ikast / Rune Steens Vej 99, 7430 Ikast.

Man skal have tøj på til at bevæge sig indendørs, og vi håber at se så mange af jer som muligt.

Læs mere om begivenheden på Facebook