FC Midtjyllands U19-drenge er igen i denne sæson med i UEFA Youth League – ungdommens svar på Champions League. Her har holdet allerede ekspederet portugisiske FC Famalicão og ukrainske Rukh Lviv ud af turneringen i efteråret, og nu står den altså på playoff-runde for de unge talenter.
Her venter tyske RB Leipzig på MCH Arena tirsdag den 6. februar kl. 14.00. Playoff-runden afvikles kun over én kamp, så der er alt på spil for de ældste akademister tirsdag eftermiddag, hvor billetten til 1/8-finalen kan bookes på hjemmebane.
Gratis adgang for alle
Akademiets hovedsponsor, itm8, har sørget for gratis adgang for alle tilskuere. Man møder blot op til kampen, og det kræver altså ikke en billet.
Faxe Kondi-tribunen (Indgang 6) er åben til kampen fra kl. 13.00, og der er fri parkering på P1 foran MCH Arena. Der vil også være en bod åben på Faxe Kondi-tribunen, hvor der er mulighed for at købe mad og drikke.
Vi ses på MCH Arena.