Klubben

Billetsalget til Vejle-kampen er startet

Grundspillets sidste kamp står for døren søndag den 17. marts, når Vejle Boldklub kommer på besøg i 3F Superliga. Billetsalget til kampen er netop startet.

04/03/24
Morten Ambo
Foto: Daniel Stentz

Efter fredagens sejr over F.C. København på MCH Arena er der nu kun én hjemmekamp tilbage i grundspillet i 3F Superliga i denne sæson, og det er søndag den 17. marts kl. 17.00, når Vejle Boldklub gæster MCH Arena. Der er vigtige point på spil i toppen af tabellen, og vi skal bruge en sejr som et godt afsæt frem mod Mesterskabsspillet.

Billetsalget til kampen er netop skudt i gang.

Sæsonkort og BilletFlex

Alle sæsonkort er naturligvis gældende til kampen på helt almindelig vis. Kan du som sæsonkortholder ikke komme, så husk at få frigivet din plads senest 48 timer før kampstart, så en anden kan få glæde af den, og du samtidig kan få registreret et fremmøde.

Alle med BilletFlex skal som altid trække billet til kampen. Vi opfordrer til at få trukket sin BilletFlex-billet i god tid, hvis man ved, at man kommer til kampen, da vi ikke kan garantere en plads, hvis der skulle blive udsolgt.

Vestjysk Bank Fanzonen er åben

Der er som altid åbent i Vestjysk Bank Fanzonen foran MCH Arena inden kampen. Vi åbner kl. 15.00, og her kan du købe mad og drikke i boderne på C.C. Contractor-tribunen, KøkkenPiraterne kommer med en foodtruck, du kan besøge Ulveshoppen og Black Wolves’ fanlounge, der er autografskrivning med oversiddende FCM-spillere, og ungerne kan prøve forskellige fodboldaktiviteter.

Du kan se hele programmet for dagen og købe billet via linket nedenfor.

Se program og køb billet