Førsteholdet

Overblikket: FCM’ere optræder som debutanter og målscorere

17 FCM-spillere var afsted for 12 forskellige landshold i den netop overståede landsholdstermin. Nedenfor kan du finde et overblik over, hvordan det gik dem.

29/03/24
Filip Knudsen
Foto: Getty Images

14 spillere, der har sin daglige gang i Ikast, har i den seneste tid været afsted med deres respektive landshold, mens også tre udlejede spillere har trukket i landsholdstrikoterne.

Darío Osorio startede inde to gange i træk for Chile. Først vandt holdet 0-3 over Albanien, hvor FCM-fløjen bidrog med 87 minutter, inden sydamerikanerne tirsdag stod overfor de franske mastodonter i Marseille. Her scorede chileneren sit første landsholdsmål, da han sendte et langskud i kassen.

Darío Osorio | 12.000 kilometer hjemmefra

Adam Gabriel kunne også sætte flueben ud for en mindeværdig tirsdag aften, da han fik sin A-landsholdsdebut med en startplads for Tjekkiet mod Armenien.

Blandt andre A-landsholdsspillere kan det nævnes, at Cho Gue-Sung fik spilletid i begge Sydkoreas VM-kvalifikationsopgør, mens Sverrir Ingi Ingason noterede sig for samtlige minutter for det islandske landshold, der missede EM-pladsen i den afgørende playoffkamp mod Ukraine.

På ungdomsniveau var der mange positive historier set fra midtjyske øjne. Oliver Sørensen blev den store helt for de danske U21-herrer, da han scorede tre mål i to kampe mod henholdsvis Østrig og Litauen.

Her debuterede Victor Bak desuden med en startplads for det ældste ungdomslandshold i kampen mod Østrig, mens han også fik et indhop hjemme mod Litauen.

I U19-regi gjorde Valdemar Byskov sig positivt bemærket, da han scorede to mål mod Serbien og fik 70 minutter mod Grækenland. Dermed var offensiv-talentet en nøjefigur i de danske talenters historiske kvalifikation til EM-slutrunden i Nordirland til juli.

Sidst kan det nævnes, at den tidligere FCM’er, Gustav Isaksen, hvis rejse startede helt tilbage hos den lokale samarbejdsklub, Roslev IK, debuterede for det danske A-landshold, da han tirsdag aften afløste en anden tidligere FCM-spiller, Anders Dreyer, mod Færøerne.

Dyk mere ned i de midtjyske landsholdspræstationer, spilleminutter og resultater nedenfor.

Førsteholdsspillere

Sverrir Ingi Ingason, Island

Israel 1-4 Island (90 minutter)
Ukraine 2-1 Island (90 minutter)

Darío Osorio, Chile

Albanien 0-3 Chile (87 minutter)
Frankrig 3-2 Chile (90 minutter, 1 mål)

Cho Gue-sung, Sydkorea

Sydkorea 1-1 Thailand (17 minutter)
Thailand 0-3 Sydkorea (56 minutter)

Adam Gabriel, Tjekkiet

Norge 1-2 Tjekkiet (på bænken)
Tjekkiet 2-1 Armenien (45 minutter)

Franculino Djú, Guinea-Bissau

Sudan 1-0 Guinea-Bissau (på bænken)
Guinea-Bissau 2-1 Sudan (90 minutter)

Oliver Sørensen, Danmark U21

Østrig 1-1 Danmark (45 minutter, 1 mål)
Danmark 3-0 Litauen (90 minutter, 2 mål)

Victor Bak, Danmark U21

Østrig 1-1 Danmark (45 minutter)
Danmark 3-0 Litauen (18 minutter)

Armin Gigovic, Sverige U21

Cypern 1-6 Sverige (45 minutter)
Nordmakedonien 0-2 Sverige (90 minutter)

Valdemar Byskov, Danmark U19

Serbien 1-3 Danmark (90 minutter, 2 mål)
Danmark 2-1 Grækenland (70 minutter)
Danmark 2-0 Portugal (karantæne)

Udlejede spillere

Elías Ólafsson, Island

Israel 1-4 Island (på bænken)
Ukraine 2-1 Island (på bænken)

Mikkel Fischer, Danmark U20

Portugal 1-4 Danmark (90 minutter)

August Priske, Danmark U20

Portugal 1-4 Danmark (52 minutter, 1 mål)

Akademispillere

Daniel Kristjánsson, Island U20 & U21

Ungarn U20 2-0 Island U20 (90 minutter)
Tjekkiet U21 4-1 Island U21 (45 minutter)

Mikel Gogorza, Danmark U18

Marokko 0-2 Danmark (57 minutter)
Georgien 1-1 Danmark (på bænken)
Portugal 0-1 Danmark (60 minutter)

Sofus Johannesen, Danmark U17

Tyrkiet 0-0 Danmark (25 minutter)
Serbien 0-1 Danmark (90 minutter, 1 mål)
Danmark 7-0 Georgien (90 minutter)

Nicolaj Tornvig, Danmark U17

Tyrkiet 0-0 Danmark (3 minutter)
Serbien 0-1 Danmark (17 minutter)
Danmark 7-0 Georgien (4 minutter, 1 mål)

Sebastian Lodberg, Danmark U17

Tyrkiet 0-0 Danmark (25 minutter)
Serbien 0-1 Danmark (på bænken)
Danmark 7-0 Georgien (på bænken)