Reserveligaen

Uafgjort i dagens tester mod Randers

Tirsdag eftermiddag spillede FC Midtjylland og Randers FC 1-1 i en træningskamp på 70 minutter. Armin Gigovic scorede det midtjyske mål.

30/04/24
Christian Rothausen
Foto: Augustine Akena

Tirsdag var der aftalt en træningskamp på 70 minutter mod Randers FC, hvor formålet var at give spilletid til nogle af de aktører, som manglede kampminutter efter weekendens runde i 3F Superliga.

På hybridbanen i Herning Fremad stillede FCM op med syv førsteholdsspillere og en del unge talenter fra U19. Efter de første 45 minutter blev der foretaget en lang række udskiftninger.

Opgøret endte 1-1 med begge mål scoret i 1. halvleg. Armin Gigovic bragte FCM foran, inden Randers-angriber Muamer Brajanac fik udlignet før pausen.

Kampen var ikke en del af reserveholdsturneringen, Future Cup, hvor der fortsat mangler en runde i den igangværende sæson; hjemme mod Brøndby den 6. maj kl. 12.00.

FC Midtjylland 1-1 Randers FC (1-1)

1-0 Armin Gigovic (Assist: André Rømer)
1-1 Muamer Brajanac

FCM XI: Martin Fraisl, Adam Gabriel, Lee Han-beom, Adam Nygaard, Christian Jørgensen, Jonatan Lindekilde, Armin Gigovic, André Rømer, Mikel Gogorza, Valdemar Byskov, Ola Brynhildsen.

Bænken: Oscar Hedvall, Gustav Bjerge, Daniel Kristjánsson, Sofus Johannesen, Alamara Djabi, Edvard Sundbø Pettersen, Stanley Iheanacho.