Akademiet

Daníel Kristjánsson drager til Fredericia på lejeaftale

Den islandske U-landsholdsspiller skal i den nye sæson tilegne sig øget erfaring i NordicBet Liga hos FC Fredericia.

01/07/24
Christian Rothausen
Foto: Daniel Stentz

Forleden tog han del i førsteholdets første testkamp i pre-season, men mandag skifter 18-årige Daníel Kristjánsson tilværelsen ud med – for nu – en ny i FC Fredericia på en lejeaftale til sommeren 2025.

Ligesom holdkammerat på det guldvindende U19-hold, Jonatan Lindekilde, der forleden tog selvsamme tur, skal Kristjánsson bygge på som fodboldspiller i landets næstbedste række, så han er klar til at tage kampen op om fast spilletid i FC Midtjylland.

Jonatan Lindekilde udlejes til FC Fredericia

Sådan fortæller fodbolddirektør Peter Sand:

– Daníel er en dygtig, klog fodboldspiller, der med sin fremragende venstrefod laver mange assists og kan spille flere forskellige positioner. Han er fortsat en, vi tror på, men han har brug for at komme ud og tilegne sig seniorerfaring.

– Det får han nu i en stærk NordicBet Liga i FC Fredericas dygtige udviklingsmiljø. Klubben besidder god erfaring i at tage unge fodboldspillere ind og, gennem masser af kampe og træning på højt niveau, uddanne dem i tilværelsen som seniorspillere. Vi glæder os til at følge ham, fortæller Peter Sand.

Den islandske venstreback har endnu sin førsteholdsdebut i det midtjyske til gode. På ungdomsplan har han været en dominerende skikkelse på U19-holdet med 48 kampe, fire mål og 20 assists på sit CV, der derudover også tæller udtagelser på det islandske U21-landshold.

Der skal skal lyde et held og lykke med udfordringerne i FC Fredericia til Daníel Kristjánsson. Ligesom resten af vores udlejede spillere kommer vi til at følge ham løbende i artikelserien “De Udlejede FCM’ere”.