Schalke 04 er ikke længere ved fordums styrke. Det vidner sidste sæsons 10. plads i 2. Bundesliga om. Ikke desto mindre venter der i morgen et møde med en tysk klub med en lang historie fyldt med flere imponerende meritter siden klubbens etablering i 1904.
Tager man blot en kig på Schalkes pokalskab, kan tyskerne pryde sig med syv Bundesliga-trofæer, fem pokaltitler, en DFL-Supercup samt en UEFA Cup-triumf. Sidstnævnte indtraf i 1997, mens det seneste mesterskab dog skal findes helt tilbage i 1958. For 13 år siden – i 2011 – vandt man den tyske pokalturnering, og det er seneste store triumf for klubben beliggende i byen Gelsenkirchen i Nordhein-Westfalen.
Klubbens storhedstid fandt særligt sted fra 1934 til 1942 med seks mesterskaber i selvsamme periode.
Den hårde nedrykning
Efter 30 år i landets bedste fodboldrække måtte Schalke 04 den 20. april 2021 sande, at den ikke længere gik. Oven på længere tids vaklende resultater blev 2020/21 sæsonen, hvor de blåklædte igen rykkede ud af Bundesligaen.
Tilmed fire runder før tid, da man med et 0-1-nederlag mod Arminia Bielefeld ikke længere kunne se sig fri for det værst tænkelige scenarie. Symboliseret med blot to vundne ligakampe var det svært at argumentere for, at nedrykningen kom som et lyn fra en klar himmel.
Så sent som i 2017/18 blev Schalke 04 to’er i Bundesligaen, og dermed vidnede nedrykningen tre år senere om en klub, der havde taget skridt i den forkerte retning.
Forud for 2022/23-sæsonen rykkede man igen op i Bundesligaen, men styrken i holdet var ikke længere, hvad den havde været, og det blev til endnu et hurtigt exit med en 17. plads – tre point op til Augsburg over stregen.
I de senere år har den nu tidligere storklub kæmpet med sine finanser, og derfor var sidste sæsons placering som nr. 10 i 2. Bundesliga en vigtig en af slagsen. Det lignede nemlig længe et hundeslagsmål i bunden, da de blåklædte ved udgangen af januar lå á point med to hold under stregen.
En solid slutspurt med blot ét nederlag i de sidste otte kampe medvirkede dog til, at Ruhr-klubben havde 11 point ned til SV Wehen Wiesbaden, da det hele skulle gøres op.
Cheftræner
Den 9. oktober 2023 blev belgiske Karel Geraerts præsenteret som ny cheftræner i Schalke 04. Geraerts havde været arbejdsløs i et par måneder efter et succesfuldt ophold i Union St. Gilloise i hjemlandet, der kulminerede kort før hans aftrædelse, da man endte blot ét point fra det belgiske mesterskab.
I selvsamme sæson blev 42-årige Karel Geraerts kåret til årets træner i belgisk fodbold.
Under Karel Geraerts står Schalke 04 hidtil noteret for et pointgennemsnit på 1,38 efter de første 26 kampe. Sidste sæsons positive afslutning kan dog indikere, at man er på vej imod bedre tider under cheftræneren, der har for vane at stille op i en 3-5-2- eller 4-4-2-formation.
Trupsammensætning
Flere store spillere har trukket Schalke-trøjen over hovedet gennem tiden. For blot at liste et fåtal kan nævnes den ghanesiske angriber Gerald Asamoah, de tyske landsholdskeepere Jens Lehmann og Manuel Neuer, danske Ebbe Sand og den tidligere Real Madrid-legende Raúl.
Ser man på den aktuelle trup, udgøres størstedelen af tyskere kombineret med en række udenlandske profiler. Én af disse kan meget vel blive malisiske Moussa Sylla, som i start juli blev hentet til klubben fra franske Pau FC. Angriberen viste forleden prøver på sit talent med tre scoringer i 4-2-testsejren over SV Mappen.
I det igangværende transfervindue har man også hentet 2. Bundesliga-højrebackprofilen Anton Donkor til klubben samt en række andre spændende navne.
Truppen tæller også en vis Dominik Drexler med en fortid i FC Midtjylland, mens den tyrkiske landsholdsspiller Kenan Karaman med 13 ligascoringer og syv assists i sidste års 2. Bundesliga er en af holdets største profiler.
Hjemmebane på EM-stadion
Schalke 04 har hjemmebane på det mytiske Veltins-Arena med plads til 62.271 tilskuere. I sidste sæson havde man 61.538 tilskuere i snit på eget græs, og det vidner om en loyal fanbase, som er kendt for sin ukuelige støtte til deres klub i Ruhr-distriktet.
Veltins-Arena blev indviet i 2001 og har både huseret slutrunde-kampe til VM 2006 og den igangværende EM-slutrunde, hvor der blev spillet tre gruppekampe, heriblandt Spanien-Italien, samt 1/8-finalen mellem England og Slovakiet.
Derudover blev Champions League-finalen i 2004 mellem FC Porto og AS Monaco også spillet på det store stadion i Gelsenkirchen.
I den kommende sæson agerer stadionet desuden hjemmebane for ukrainske Shakhtar, når de spiller deres Champions League-kampe på udenlandsk grund som følge af krigen i Ukraine.
