Onsdag kl. 18.00 møder vi den tyske 2. Bundesliga-klub Schalke 04 i sommerens tredje testkamp. Der spilles 2 x 45 minutter på Saalfelden Arena, en halv times kørsel fra hotellet i Kaprun.
Tysk traditionsklub venter: Et blik på Schalke 04
Vi sender direkte fra kl. 17.50, hvor du kan klikke ind og se med – kvit og frit – når der skal tages endnu et skridt frem mod den nye sæson, hvor der venter vigtige kampe i 3F Superliga og kvalifikation til Champions League.
Dagens udsendelse sendes i et samarbejde med FC Midtjyllands hovedsponsor, Arbejdernes Landsbank, og Eleiko Group.
Masser af indhold fra Østrig
Hold øje med fcm.dk og FC Midtjyllands sociale medier i den kommende tid, hvor vi vil sende masser af indhold fra træningslejren i Østrig.
Her vil der både være mulighed for at lære de nye spillere bedre at kende, mens fans og andre interesserede også vil komme helt tæt på de danske mestres forberedelser frem mod den nye sæson.