Den 20-årige nigerianske keeper, Mark Ugboh, skifter til C.D. Mafra på en fast aftale.
Mark Ugboh kom til FC Midtjylland fra den strategiske samarbejdspartner i Nigeria, FC Ebedei, i januar 2022. Siden da er det blevet til 25 kampe for FCM’s U19-hold, heriblandt også et dansk mesterskab, mens han i en længere periode var 3. keeper på førsteholdet.
I seneste sæson var han udlejet til Holstebro BK, og nu går turen altså permanent videre til portugisisk fodbold, hvor han skal tørne ud for C.D. Mafra i landets næstbedste række.
Der skal lyde et held og lykke til Mark Ugboh og et tak for indsatsen i FC Midtjylland.